Debat – Hvordan skal banerne tjene penge og har vi kompetencerne
Det er en realitet og efterhånden alment kendt, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten går fra et niveau på ca. 77 mio.kr i 2021, udfases til ca. 16 mio. kr. i 2026.
Dansk Travsport har således 3.5 år til at blive selvkørende og økonomisk bæredygtige. Formand i DTC Egon Jensen udtalte i hans formandsberetning om sportens økonomi.
Det økonomiske grundlag for aftalen med Svensk Travsport skal ikke mindst ses i lyset af samarbejdet med spilselskabet Derby25, som er ejet af aktiebolaget Trav og Galop (ATG). Dette samarbejde er med til at skabe en del af det fremadrettede økonomiske fundament for hestevæddeløbssporten i Danmark.
Det er vigtigt at pointere, at dette økonomiske grundlag ikke kan stå alene, men uden aftalen med ST havde vores udfordringer været ret så uoverskuelige. Indtægtsprognoserne for de kommende år synliggør, at ST aftalen delvis kan kompensere udfasningen af midlerne fra Kulturministeriet via udlodningsloven.
Det er udenfor enhver tvivl, at vi i sporten selv skal skabe indtægtsskabende forretning, hvis vi ønsker at udvikle vores sport. Dette skal ske i et samarbejde i sporten, ikke mindst ude på banerne sammen med og supporteret af Dansk Hestevæddeløb
Hvordan gør man så det
Hvordan løser banerne den udfordring? Er det bare at afvikle arrangementer og bruge de danske anlæg til andet end at afvikle travløb. Kan dette generere så meget økonomi alene?
Det andet punkt, som præsenteres igen og igen, er en publikumsstigning. Hvordan vil man helt konkret gøre dette, og hvad forventer man, dette ville give i kroner og øre.
Hvilke redskaber har man i værktøjskassen, og hvilke kompetencer vil man hive ind, så man har en realistisk mulighed for at nå disse målsætninger. Uden at smide med mudder, så kan man vel ikke forvente, at en nuværende bestyrelse eller direktør pludselig skal til at agere eksperter i underholdningsbranchen.
Nu kommer denne skribent givetvis i skudlinjen, men måden man rekrutterer folk på i travsporten, kræver en holdningsændring. Det er ofte de samme ”cirkusheste”, der går igen og igen. Det skaber ikke udvikling og den måde at rekruttere på, er en hæmsko, når snakken går på sportens udvikling. Sporten skal væk for kammerateriet og venne-ansættelserne på tværs af sporten, hvis man for alvor skal tro på, at man kan nå de opstillede mål.
Se på andre sportsgrene
Hestesporten er en del af underholdningsindustrien, og denne skribent tør godt sige ligeud, at den måde, sporten har rekrutteret på gennem mange år, har været skyld i den manglende udvikling af sporten.
Dansk Hestesport har sovet i timen, og imens har andre sportsgrene formået at tænke ud af posen. Det betyder i dag, at andre sportsgrene i dag får langt mere spalteplads samt TV-tid end hestesporten.
En opfordring til de respektive beslutningstagere i dansk travsport. I behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver eneste gang. Kig på andre sportsgrene, og tag de elementer, der er lykkes for dem. Kig på, hvordan de er lykkedes med at komme igennem tv-stationernes lille nøglehul, og se hvordan de lykkes med at tiltrække og fastholde et publikum – Der er meget ugjort at hente hos andre sportsgrene.
Jeg er ikke i tvivl om, at alvoren er gået op for alle i og omkring hestesporten i Danmark. Jeg kan dog godt have min tvivl om sporten for nuværende, har de rette kompetencer for at nå i mål med målsætningerne, og dermed er vi igen tilbage til måden sporten rekruttere på. Jeg krydser fingre for dansk travsport, og jeg håber inderligt at sporten løser udfordringerne med de fremtidige økonomiske udfordringer.
Foto Martin Timm Holmstav.
