Vi har holdt vores mund – Nu meldes der ud
Det var omkring Jul at Travet.dk blev bekendt med at Magnus M. Nielsen stoppede hos Team Westergaard og startede hos Morten Friis. En nyhed vi lovede Morten Friis at vente med at skrive, indtil alt var på plads.
Nu er det faldet på plads, og Morten Friis/Team Friis kan i dag melde ud:
“Vi vil gerne byde staldens nye medarbejder, Jockey Magnus M Nielsen, hjertelig velkommen til Team Friis.
Vi er overbeviste om, at Magnus bliver et godt aktiv for Team Friis.
Jockey Magnus M Nielsen har en solid baggrund inden for travsporten, og vi er overbeviste om, at hans erfaring vil være en stor tilføjelse til vores team.

Udover sin faglige viden og erfaring er Magnus kendt for sit positive og energiske væsen. Han er altid parat til at tage fat og arbejde sammen med resten af teamet for at opnå de bedste resultater.
Vi ser frem til et succesfyldt samarbejde, både på og udenfor væddeløbsbanen, til glæde for vores hesteejere, samarbejdspartnere og alle andre med tilknytning til Team Friis.
Travtræner
Morten Friis / Team Friis”
Stor ros

Den unge Magnus M. Nielsen er flere gange blevet rost til skyerne af sin tidligere arbejdsgiver Morten Juul.
En flittig, arbejdsom og pligtopfyldende ung mand, er nogle af de ord, som Skive-træneren tidligere har sat på sin unge medarbejder.
Fotos af:
Hesselborg Foto
Travfoto Bornholm.





