Sejrene fortsætter med at rulle ind for Kristian Juul
I 2023 gik det over alt for forventning for Kristian Juul og hans bedre halvdel Kristina Møller, og 2024 er også startet godt.
Det blev til sejr med Blachmann i Skive i går, og den sejr kom i hus efter at Kristian Juul havde ført hele løbet med hesten.
Hesten var den eneste, som startede for Skive-amatøren i går, mens Escape A P og Caroline Lund startede forleden på samme bane.
Dermed er det foreløbig blevet til den ene sejr i år og i alt er det blevet til 6.000 kr. i præmier.
I det daglige står Kristian Juul for træningen af fire heste og det er Blachman, Caroline Lund, Escape A P og Genoa.

2023 var det bedste år
Det var alt, som gik op i en højere enhed for Kristian Juul og Kristina Møller sidste år, og det kunne også se på årets facit.
14 trænersejre blev det til for Kristian Juul, og det skete i 108 starter, hvor hestene løb 254.025 kr. ind i præmie. De sidste år er gået sådan:
2024: Én sejr i tre starter – 6.000 kr. indkørt
2023: 14 sejre i 108 starter – 254.025 kr. indkørt
2022: Seks sejre i 84 starter – 88.550 kr. indkørt
2021: Fire sejre i 51 starter – 51.600 kr. indkørt
2020: Tre sejre i 52 starter – 49.200 kr. indkørt
Kristian Juul er også en del af Juul-familien, hvor hans far Niels Juul er bror til Lunden-træneren Steen Juul og Skive-amatøren Per Juul.

De knokler for at lykkes
Kristian Juul er en hårdtarbejdende og yderst sympatisk familiefar med to små børn. Han er samboende med Kristina Møller, som også er et velkendt navn i dansk travsport.
De to har et lille fint sted udenfor Skive. Her står staldens heste opstaldet, og netop nu har Kristian Juul fire heste på træningslisten.
Denne skribent og familien havde for år tilbage fornøjelsen af Kristian Juul og Kristina Møller ved Hestesportens Messe i Herning. Her fik vi et indblik i tingene, og hvor målrettet de to travfolk er.
Der arbejdes seriøst med tingene!
Fotos
- Hesselborg Foto






