Redaktøren mener – Fornuftig prioritering
I går kunne Dansk Hestevæddeløb melde ud om en ændret prioritering på Dansk Hestevæddeløb, og den nye prioritering er noget som undertegnede har skrevet og råbt op om længe.
Om man har lyttet, eller om man selv har set lyset skal være usagt, men med sund fornuft når man som regel længst. I går kunne Dansk Hestevæddeløb melde ud:
”Fra årsskiftet 2020/21 skal der være en skarpere opdeling mellem de funktioner i hestevæddeløbssporten, der varetager henholdsvis sportens og spillets interesser.
Det betyder, at Dansk Hestevæddeløb (DHV) primært skal fokusere på sporten og dens udbredelse, herunder produktionen og udvikling af selve spillebrikkerne, mens det bliver spilleselskabernes opgave at fokusere på spillet og animerende spilinformation.
Dermed tager den danske hestevæddeløbssport fat på præcis samme øvelse, som sportens svenske samarbejdspartnere allerede er gået i gang med, da den mangeårige symbiose mellem Svensk Travsport og spilleselskabet ATG netop nu er ved at blive opløst.”
Undertegnede skrev nøjagtigt det samme i en tidligere blog i sidste måned!
Hvad skrev vi
Hav fokus på at udbrede kendskabet til sporten udenfor sportens egen andedam. Det har undertegnede skrevet side op og side ned omkring i flere år, og påpeget udgiften til freelance skribenter hos Dansk Hestevæddeløb. Min påstand er, at disse penge kan bruges meget bedre.
Vi har påpeget udgifterne til Fast Track Universet, som man nu også har valgt at se på. I den forbindelse, har undertegnede netop påpeget den svenske model. Nu har man også set lyset hos Dansk Hestevæddeløb, men det har taget sin tid.
Brug i stedet krudtet og ressourcerne på at udbrede sporten. Jeg tvivler på, man både kan have mel i munden og blæse samtidig påpegede jeg i en skrivelse, så sent som i sidste måned.
Næste skridt
Hvem læser nyhederne på de danske travmedier? Det kræver ikke den store videregående eksamen for at løse det spørgsmål. Det gør travinteresserede folk eller folk, der allerede er engageret i sporten. I dag bruges der en stor sum penge til skribenter på Dansk Hestevæddeløb og min påstand er, at disse ligeledes kunne spares væk for at sætte handling bag ordene om udbredelse af sporten.
Der skal tiltrækkes nye folk til sporten. I dag kan man uden at genere nogen konstatere, at gennemsnitsalderen hos travpublikummet er til den høje side.
Ros til Dansk Hestevæddeløb for at tage første nødvendige skridt for at udbrede sporten. Nu har man i første omgang efter et meget langt tilløb forstået vigtigheden, at et ændret fokus.
Kan man tror på, at man næste gang ser på nyhedsdelen, og i samme forbindelse kan man drømme om, at man frigiver løbsmaterialet, som man konsekvent afviser. En medieplayer på de danske medier med danske løb ville kunne rykke yderligere, hvis man vil sætte handling på de fine ord om udbredelsen af travsporten.
Nu har fokus rigtigt, og det er en god start!
Tags: redaktøren mener






