Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Det norske medie Trav365.no har interviewet Bertel Maigaard. Vi skal understrege at vi har oversat skrivelsen fra norsk til dansk, og derfor har vi sendt denne skrivelse til forfatteren i Norge, som bekræfter citeringen/oversættelsen.
Vi skal gøre opmærksom på at Travet.dk ikke er forfatter eller har interviewet Bertel Maigaard. Det norske medie Trav365.no har i flere år været vores faste samarbejdspartner i Norden.
Her indleder man:
I stævningen Bo Westergaard har anlagt mod Dansk Hestevæddeløb (DHV), kommer det frem at han undervejs i sagen har haft tæt dialog med DHV-formand Bertel David Maigaard. Han forsvarer selv kontakten.

I den stævning, Bo Westergaard har indgivet mod Dansk Hestevæddeløb (DHV), kommer det frem, at han under sagens forløb har haft tæt dialog med DHV-formand Bertel David Maigaard. Han forsvarer selv kontakten.
Det fremgår af det søgsmål, som Bo Westergaard har anlagt mod Dansk Hestevæddeløb, og som Trav365 har fået aktindsigt i.
Bo Westergaards advokat sparer ikke på noget og trækker DHV-formanden helt ind i sagen. Der står blandt andet:
– “Vi oplevede også, at DHV brugte mange kræfter på at fremstille Bo Westergaard som en, der ikke følger reglerne. Sagen kom med andre ord ikke i gang i de to spor, der var relevante, nemlig korrekt test af prøvematerialet og forholdene på Skive Travbane.
Vi sendte derfor en redegørelse direkte til formanden for DHV, Bertel Maigaard. Det skete efter aftale med Westergaard, og han skulle så give yderligere oplysninger til DHV,” står der i stævningen.

Analyse
Men det stopper ikke der.
Ifølge stævningen udtrykte Maigaard forståelse for, at Westergaard ønskede dopingprøven udleveret til sine egne analyser. Det understreges også i sagen mod Dansk Hestevæddeløb. Manden, der skulle udføre analysen, den aldrende dyrlæge Thomas Tobin, skulle også have diskuteret dette med DHV-formanden.
Westergaard skal også ifølge sin advokat have bedt Danske Hestevæddeløbs om at deres egen veterinær ikke skulle deltage i udredningen af sagen.
–

Orienterede
Bertel David Maigaard nægter at have gjort noget forkert over for Trav365.
– “Som du ved var der mange inhabile i sagen, og jeg var bestyrelsesformand, så det var helt naturligt, at Westergaard skrev til mig.
DH Sport var part i sagen, og derfor ville han ikke skrive direkte til dem. Tobin og Westergaards advokat skrev til mig og Claus Kolin.
Derefter informerede vi resten af bestyrelsen,” siger han.
Han siger, at henvendelserne kom mellem dommen og anken.
– “Jeg fik mailene fra Westergaard og hans advokat og tog det op med bestyrelsen igen. Jeg ved ikke, hvordan vi ellers skulle have gjort det. Vi informerede også Svensk Travsport og den skandinaviske dopingkomité,” siger han.
Skal have lov til at analysere
Maigaard fortæller videre, at hele DHV-bestyrelsen rejste spørgsmålet om, hvorvidt Westergaard skulle have udleveret resterne af dopingprøven til sine egne analyser.
– “Jeg har sammen med resten af DHV’s bestyrelse besluttet, at Bo Westergaard skal have prøven analyseret, så han har mulighed for at føre bevis for sine påstande. Alle aktører i sporten skal have mulighed for at bevise deres eventuelle uskyld i tilfælde af beskyldninger. Det er vigtigt for retssikkerheden. Derfor er jeg også glad for, at bestyrelsen har truffet denne beslutning,” siger han.

2). Travtræner, tidligere trænerformand og ikke mindst far. Kaj Westergaard tager bladet for munden under et af vores opslag på Facebook. Her skriver han:
“Hvis nu vi kunne få ryddet lidt op i DH s kontor og få nogle ordentlige mennesker til så var der måske en chance . Men så er der også nogen der skal helt væk og jeg mener helt væk.”
3). Marianne Mechlenburg – Vi forsøger at vise sporten positivt frem. Læs mere her.
4). Dansk Derbyvinder går i svensk træning. Læs mere her.
5). Søndag venter første køretur efter ansættelsen hos Steen Juul. Læs mere her.

6). Udland – 109-årige er tilmeldt dette års klasseløbsauktion i Norge ved udløbet af fristen. Det er ni flere end sidste år.
7). Statistik – Der er lavet 182 artikler på 15 dage, hvilket giver et gennemsnit på 12,1 artikler om dagen på Travet.dk. Den næste på listen i Danmark har lavet 137 artikler i maj måned, hvilket giver et gennemsnit på 9,1.
8). Baneprogram til torsdagens løb på Nykøbing Falster kan findes her – Klik her.
9). Vi formidlede i februar 2023 løbshesten Heroes. I morgen er denne vindertippet i baneprogrammet på Falster.
10). Charlottenlund Travbanes anpartshest JR til start på Nykøbing Falster travbane torsdag aften. Der er tale om sæsondebut.

11). Danskejede French Omelette til start torsdag aften på Örebro Travet.
12). Har i set vores hingsteholdere:
- Dumbo
- Lavec Kronos
- Opdrætterforeningen
- Born In The USA
- Classicchap
- Ansager
- Stutteri Shadow
- Stald Sotto
13). Disse udbydes netop nu:
- Ilyushin (Løbshest)
- Ghostbuster (Løbshest)
- IcanIwillam D C Løbshest)
- Jaguar Dream (Løbshest)
- Red Pond Phantom (Løbshest)
- Lyckens Marre (Følhoppe/Ridehest).
14). Læserhenvendelse: Har Travet.dk nogen indsigt i, eller om der inden længe søges nye dommere herhjemme.
Svar: Det ved vi af gode grunde ikke, men hvis stillingerne bliver slået op, så skal vi nok bringe disse.

15). Læserhenvendelse: Hvis man gerne vil hjælpe til i en stald, og man bor i københavnsområdet, hvad gør man så helt konkret. Har erfaring fra ridesporten, og tænkte om travsporten kunne være noget for mig.
Svar: Hvis du bor i Københavnsområdet, så er Charlottenlund Travbane nærmeste travbane. Banen, og dens trænere kan du finde kontaktoplysninger på her. Jeg håber det kan hjælpe.
16). Læserhenvendelse: Hvorfor er der så meget intern krig mellem de private travmedier og sporten. Det ville da være bedst, hvis alle kunne sammen.
Svar: Vi har forsøgt at række hånden ud i ni år, men man har ikke ville tage imod den udstrakte hånd. Vi er en privat virksomhed, som i realiteten kunne være fuldkommen ligeglad med Dansk Hestevæddeløb, samt deres materiale/pressemeddelelser med mere.
Vi har mere end 16.000 følgere, vi har nogle flotte besøgstal, så grundlaget for at samarbejde står lige for. Vi har dog snakket for døve øre, og i dag hører vi kun fra Dansk Hestevæddeløb, når de skal informere/oplyse. Spørgsmålet er nok rettere – Hvorfor vil man ikke samarbejde?

17). Vi kommer fremadrettet til at lukke vores kommentarfelt under enkelte artikler. Vi bruger fortsat for meget tid på at bede folk om at snakke pænt til/om hinanden samt udelukke disse. I stedet for at bruge så meget tid, så gør vi som i Norge/Sverige, hvor medier/baner lukker for kommentarfeltet, hvis man ikke kan/vil rette sig efter anvisningerne. Det er tid der går fra vores artikelskrivning samt fra vores opsøgende arbejde som er det tingene bør handle om i stedet.
Fotos af:
Burt Seeger
Hesselborg Foto
Travet.dk.







