SprinterMästaren til Francesco Zet
Det er bare at nyde den 4-årige Francesco Zet, som netop har taget sin 13 sejr i blot 15 startforsøg. Trods en udvendig rejse i dette års SprinterMästaren sejrede Francesco Zet i 1.09,4/1609 m. Auto.
En fremragende præstation leverede den Daniel Réden-trænede Francesco Zet, og denne fremragende væddeløber er en fornøjelse at skue på en væddeløbsbane. Sikke en præstation.
Løbet blev indledt med en god start fra indersporet, hvor Iznogoud og Björn Goop formåede at forsvare indersporet. De fleste forventede, eller rettere troede, at spidshesten ville slippe til storfavoritten Francesco Zet, men sådan gik det ikke.
I stedet svarede Björn Goop spidsen, og så var der lagt op til væddeløb. De første 500 meter blev afviklet efter 1.07,7. Det tempo betød en perfekt rejse til Carl Johan Jepson, der sad god placeret bagved den førende med Cabasse.
Iznogoud og Björn Goop afviklede 1000 meter efter 1.09,5, og vi lagde mærke til en veludseende Aramis Face i andet par udvendigt. De første angreb kom tidligt fra baghestene.
Den første, der skulle afsted, var Magnus A Djuse bag Sourire Frö, som kom stærkt fremad. I dennes ryg forsøgte Stefan Persson og Edibear at gå med, men det gik stærkt i denne del af løbet.
I sidste sving så den førende Iznogoud stadig stærk ud, men man anede, at Örjan Kihlström fortsat havde noget at køre med bag storfavoritten, som endnu ikke havde fået trukket vattet.
De fleste travfolk kender sætningen ”Hesten har et gear mere at give af”, og det var meget sigende om Francesco Zet i dette løb. Den svenske topkusk bad Francesco Zet om et gear mere i slutfasen og fik omgående svar.
I en forrygende afslutning efter et løb som første hest i andet spor undervejs i toptempo afgjorde Francesco Zet og kunne dermed bogføre 1,2 millioner svenske kroner mere til præmiekontoen.
Vindertiden blev 1.09,4/ 1609 m. Autostart
Foto Trav365.NO – Stein Larsen







