StoSprintern – Robert Bakker med endnu en storløbssejr
Han er en af de varmeste kuske i Europa netop nu, og den brandvarme hollænder har netop hentet 800.000 SEK, da Chebba Mil sejrede i StoSprintern.
Løbet blev indledt med en ganske jævn start, hvor flere heste søgte mod fronten. Fra spor et formåede Johan Untersteiner at holde spids med Global Creation, som omgående fik Impala Am udvendigt for sig.
De første 500 meter blev indledt i tiden 1.19,9. I samme moment kom Mats E Djuse frem gennem tredje spor bag Imhatra AM, og denne havnede udvendigt på den førende.
Det var en tydelig irriteret Johan Untersteiner, som blev ramt af den bagvedliggende Losch Boko, som galoperede på bagerste langside, som følge af at Johan Untersteiner forsvarede sig med hovedet. En farlig situation kunne have været opstået.
Der var på bagerste angreb fra Robin Bakker og Chebba Mil med 700 meter til mål. I dennes ryg forsøgte, danskopdrættede Peak Princess at gå med for Joakim Løvgren. De to leverede en pæn langside, hvor det gik stærkt.
I front fik Imhatra AM overtaget på den længe førende Global Creation, som dog hele tiden kæmpede på. Et fremragende opløb blev man vidne til, og ude i banen afsluttede Chebba Mil bedst af til sejr i tiden 1.10,7/1609 m. Auto.
Den sejrende hest trænes af Paul Hagoort.
Chebba Mil er en italiensk hoppe efter svenske Readly Express og italienske Sunshine Bi.
Præmie: 800.000 SEK
Se løbet nederst.
Foto – Trav365.no







