Nye startlister – Aarhus
Der er i dag kommet startlister til mandagens løbsdag i Aarhus.
I den forbindelse skriver Dansk Hestevæddeløb.
Fint lunch-program mandag i Aarhus.
På mandag indledes sæson 2024 på Jydsk Væddeløbsbane, der har værtsskabet på årets anden danske lunchdag. Og med mere end ti heste pr. løb er en absolut godkendt løbsdag i vente.
Der arbejdes allerede nu benhårdt i Aarhus for at sikre et brugbart og ikke mindst forsvarligt banelegeme til lunchløbene mandag.
Plusgraderne nærmer sig, men samtidig meldes der om en vis portion sne i den kommende nat, så de svære betingelser fortsætter for de danske væddeløbsbaner.
Men nu er startlisten til mandagens fem løb i hvert fald klar, og de er faldet meget fint ud. 9,5 heste i gennemsnit i de indledende V4-afdelinger bliver suppleret af hele 13 startende i det afsluttende 5. løb, så man er på den sportslige side klar til åbningen.
Vi følger naturligvis bestræbelserne på at gøre rammerne optimale, og i mellemtiden kan du studere startlisterne ved at klikke her.
Læs mere om Jydsk Væddeløbsbane her.
–
Følgende tekst er et uddrag fra 75 års Jubilæumsskriftet, forfattet af Claus Bossow.
Mangt og meget er sket på selve anlægget, siden de første væddeløb så dagens lys ved Århus Stadion søndag den 29. juni 1924. Imidlertid var forberedelserne til denne åbningsdag indledt mange år tidligere.
Allerede i midten af forrige århundrede var der afviklet løb rundt om idet midtjyske på arealer ved Horsens, Viborg og Randers. Sent i 1800-tallet blev forskellige organisationer til sportens fremme etableret, men kendetegnende var det, at disse fortrinsvis havde base i hovedstaden.
Den jyske pendant til disse organisationer blev Jydsk Væddeløbsforening, som blev oprettet i 1898, og denne forening forestod herefter afviklingen af én årlig løbsdag på områder omkring Århus.
Disse arrangementer fulgte i årene frem til de tidlige 1920’ere og foregik som oftest på arealer i nærheden af den nuværende placering, der dengang blev betegnet ”Marselisborg Mark”.
Der var dog enkelte afstikkere til eksempelvis Skejby Mark i den nordelige del af et hastigt voksende Stor-Århus, men offentlighedens interesse var klart aftagende ved løbsdagene dér. Trods flotte omgivelser og dejligt terræn var anlægget så kuperet, at det ikke var muligt at følge deltagerne hele vejen rundt på den store bane, og det gav vel slutteligt dødsstødet til Skejby-arrangementet.
I 1922 blev Jydsk Væddeløbsforening sluttet sammen med Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland (dannet i 1917), og deres første fælles mål var klart at få etableret en permanent bane i Århus. Sagen gik igennem Århus Byråd, der imidlertid kun ville godkende projektet, hvis det blev placeret i tilknytning til Århus Stadion, der var indviet i 1920,- og altså på det nuværende areal mellem Stadion og Marselisborg Slot.
Der blev udarbejdet en lejekontrakt frem til 1944 på det utroligt kuperede terræn, – ja, på det tidspunkt kunne hele anlægget nærmest betragtes som én stor skråning ned mod Stadion.
Men det skræmte ikke de jyske pionerer, og via et utroligt stort anlægsarbejde med omkostninger på op mod 40.000 kr. fik man etableret en galopbane med dommertårn, sadlepladser og tribune.
Søndag den 29. juni 1924 var man altså i gang. Der var programsat hele syv galopløb på den store græsoval, og med Jyllandsløbet som eftermiddagens 4. løb på dagen må traditionerne siges at være etableret allerede fra JVB´s helt spæde start.
