Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Vi stiller os meget uforstående overfor tonen i dansk travsport. Det er nemt at gemme sig bag en fake profil eller bag en profil, der lige er oprettet til formålet at få lavet en sviner.
Det meste omhandler Bo Westergaard. Enten er vi for bløde, for nænsomme, er købt eller på anden måde favorisere Bo W.
Det må være enkeltpersoner som ikke har fulgt særlig godt med. Vi er ikke efter nogen eller for nogen, men vi har bragt fakta og suppleret med faktabaseret journalistik.
Det er ikke kun ordentligt, men det er også den rigtige måde at gøre tingene på. Det er journalistik efter håndbogens A – B – C.

2). Michael Lønborg-trænede Gambino er solgt til Frank Kjelde, meddeler Carsten Bundgaard.
3). Dansk travsport bør ikke køre løb i januar og februar måned. Sådan lyder det fra flere aktive i vores indbakke.
4). Prix d’Amerique 2024: Cokstile er også ude meddeler Travronden, hvilket betyder Eric The Eel træder en position frem på listen.
5). Auktion – Der var 17 heste på Jesper Elbæks auktion, og resultatet blev 9-8 til de solgte. Højeste pris blev 27.000 kr.
Iconic Flame (27.000), Listas Annabelle (21.000), Jonas Toft (19.000), Tiger Hill Diamant (15.000), Hamilton Royal (15.000), Seven Nation Army (9.500), Lionel Messi (6.500), Here She Comes (4.300) og Bindee Blue (3.500). Vi bemærker at Here She Comes blev solgt for 4.300 kr. – En hest som vi havde på salgsmenuen i august måned for 35 og sidenhen 30.00o kr., så her kan man snakke om forskellige forudsætninger.

7). Læserhenvendelse. Vi søger en hest, der enten allerede er eller kan blive en fantastisk montéhest.
Den må gerne være travsikker, have fart nok til at kunne være med fremme i klasseløbene, stærk i benene (ingen skader) og gerne med så lav præmiesum som muligt.
Helst vallak, men hoppe kan måske godt gå, hvis den forventes at kunne gå sammen med en vallak.
Hesten behøver ikke være tilredet eller have prøvet monté, men selvfølgelig en fordel hvis den allerede har vist at den kan fungere i monté.
Travet.dk kan kontaktes via Ulrik@Travet.dk eller 4242 9451.

8). Fra Bet25 om mandagens løb.
Den danske vinter kan igen drille Jydsk Væddeløbsbane
Mandag middag bydes der igen indenfor til Lunch-løb fra dansk bane, og denne gang i ‘Smilets By’ – eller skulle vi, som årstiden byder på det, måske pt. kalde den jyske hovedstad for ‘Sneens By’.
Den megen sne som Aarhus har fået de sidste uger samt skiftet mellem streng frost og plusgrader, kan for de fleste sikkert give lidt bange anelser om, hvordan forholdene forventes at blive, når der mandag middag er væddeløb i Aarhus.
Baneforvalter er Thomas Bonde, som normalt har humøret i top, og da også med et om end lidt mere forsigtigt grin end normalt tager telefonen for en opdatering på, hvad der kan forventes mandag middag på Jydsk Væddeløbsbane.

”I dag torsdag skinner solen, og vi har næsten sommerbane, men natten til fredag er der lovet mere sne, og så må vi tage den derfra. Både banens direktør Anders Ebsen og jeg holder hele tiden øje med vejrudsigterne, vi skraber og flytter sne, men det er som om ham deroppe på den anden side af skyerne, er vi ikke lige altid enige med,” forklarer Thomas Bonde, der naturligvis i disse dage og uger gør alt, hvad der er muligt for at kunne præsentere en travbane klar til væddeløb.
”Siden sidste løbsdag har de tre inderste spor slet ikke fået salt, men det har de yderste spor, som har fået harvet salt ned i banen, som siden har været dækket af sne, der siden er skrabet af, og som nævnt er banen her torsdag rigtig fin,” slutter Thomas Bonde.
Herunder følger masser af tips, info og kommentarer fra staldene, inden det går løs mandag middag.
De fire bud til V4
V4-1

4 Jack Reacher har ikke imponeret indtil videre og mest holdt sin fart på afstand efter rolige indledninger i løbene, men kommer nu tilbage efter pause og meldes at træne forbedret. Samtidigt er den med i et løb, hvor der kan være mange muligheder, så måske det løsner sig for Jack og Jeppe denne gang og topplaceringen kommer?
V4-2
3 Elmar Shadow er den helt sjove luring i dette løb trods rigtig god modstand, for den er langt bedre end resultaterne viser. I forrige start hægtede den hjul med en konkurrent ved indgangen til opløbet og fik en uforskyldt galop, men så rigtig oplagt ud på dagen. Senest var den igen impliceret i en tæt situation med en konkurrent med 750 meter tilbage og galoperede. Nu kører Jeppe Juel for første og fra et godt spor, så den her hest skal ikke glemmes!
V4-3
7 Alvin C G kan være den ugarderede til V4-spillet. Den var uheldig sidst, hvor den sad perfekt med, men desværre galoperede midt på sidste langside. Var langt efter de øvrige, da der resterede en halvbane, men leverede en stærk ophentning med fuld fart over mål bag gode heste i et løb, som blev vundet af Grumbazz Kini foran Golden Eye S F, som, hvis de havde startet i dette løb, havde været mega-favoritter. Alvin er stærk og reel og holder altid fart, hvilket er en god egenskab i Aarhus, der har et dejligt langt opløb.
V4-4
10 Hercules Act er den af deltagerne her med størst indtjening, og da den samtidigt klarer bagspor uden problemer, bør det løse sig rigtig godt denne gang. I sidste start sad den udvendigt på Ghania Sensei og holdt stærkt ved. Nu får den et afventende og kan runde alle konkurrenterne til slut!
V4-Forslag
V4-1: Alle
V4-2: Alle
V4-3: 7 Alvin C G
V4-4: 9,10
Pris: 360 kr.
–

11). Baneprogram til Jydsk Væddeløbsbane – Mandag kan hentes her.
12). Derbydeltager gået bort.
Travet.dk formidlede sidste år derbydeltageren Eddie Cook. I dag meddeler ejerkredsen at hesten desværre er gået bort grundet kolik.
Eddie Cook nåede 13 sejre, 15 andenpladser og 19 tredjepladser samt en lang række præmiegivende placeringer. Det blev til 361.788 kr.
Det er de senere år blevet til deltagelse i de bedste montéløb herhjemme. Eddie Cook var opdrættet af Bent Koch, og ejet af Mette Carlsen:

Kolik
Eddie Cook fik desværre kolik fredag eftermiddag. Dyrlægen forsøgte i første omgang at behandle ham hjemme. Da han fortsat viste smerter efter at have fået smertestillende medicin flere gange, blev han om aftenen indlagt på Højgård Hestehospital.
Ved midnatstid blev vi ringet op og kaldt ud på Højgård for at træffe beslutning om enten at aflive eller give grønt lys til operation (åben maveoperation i fuld narkose).
De havde svært ved at blive ved med at smertedække ham, og tarmen ‘gassede’ mere og mere op. Vi valgte at få ham opereret, selvom det selvfølgelig ikke er billigt at få foretaget en stor operation midt om natten i en weekend.
Operationen gik angiveligt fint. Han var dog desværre belastet af tilbageløb af væske til mavesækken (refluks), da tarmen var inflammeret og overproducerede væske samtidig med, at tarmen ikke bevæger sig tilstrækkeligt – og dermed ikke fik sendt indholdet videre i tarmsystemet.
Der var indtil i dag håb for, at tarmen ville kunne begynde at fungere normalt igen. Han blev desværre i løbet af formiddagen rigtig dårlig, og dyrlægerne kunne ikke smertedække ham tilstrækkeligt. Det blev efter yderligere undersøgelser og scanning vurderet uetisk at fortsætte med at behandle på ham, og han er derfor blevet aflivet.
Vi er selvfølgelig ekstremt kede af det, for Eddie var uden tvivl noget helt specielt; et virkelig godt sind, en god og stabil væddeløber – og nok den mest nemme og ukomplicerede af vores heste.
Det føles SÅ uretfærdigt, at vi ikke kunne få lov at beholde ham, men der er blevet gjort alt, hvad der var muligt.
Travet.dk har som vanligt hentet tilladelse inden vi bruger citater fra folks Facebook profiler/sider.
Fotos af
- Ole Hindby
- Stein Larsen – Trav365.nu
- Flemming Andersen
- Travet.dk







