Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Knud Erik Ravn med hest i derbyprøven

Det kan blive en spændende derbyprøvedag for Knud Erik Ravn, der har to heste med i derbyprøverne, hvoraf han selv ejer den ene.

Hollywood Stone trænes i det daglige af Bo Westergaard, men det er ikke ham, som sidder bag hesten i derbyprøverne på Charlottenlund Travbane i dag.

Som følge af en udelukkelse må Bo Westergaard se til fra sidelinien, men Flemming Jensen skal forsøge at kvalificere hesten til Derbyet om 14 dage.

Det er en Hollywood Stone, der både ejes og er opdrættet af Knud Erik Ravn, der har også endnu et opdræt til start i derbyprøverne.

Heavenly Stone står Knud Mønster for den daglige træning, og det er også ham, der kører hesten i prøven i eftermiddag.

HOLLYWOOD STONE NZ9 2485

Tidligere formand for DTC

Knud Erik Ravn kender til at være på øretævernes holdeplads via hans formandskab for Dansk Travsports Centralforbund. En post, som Knud Erik Ravn bestred fra 2005 til 2014.

I 1974 var Knud Erik Ravn med til at starte modetøjkæden Riverside. I 1980 etablerede han Cowboyland i City Syd og i 1989 etablerede han ligeledes engrosfirmaet Best Buy Group.

I 1998 gjorde han det store scoop, da han i kompagniskab med Gunner Christiansen sikrede sig Legendary Lover K for 25.000 kr. på Tattersails-auktionen i Kentucky. Hesten udviklede sig til en verdensstjerne med en indtjening på 14 millioner kr.

En anden af Knud Eriks Ravns indkøb hed Wishing Stone. En hest man måtte betale 67.000 dollar (ca. 400.000 kroner) for. Wishing Stone var en fremragende væddeløber med mere end 14 millioner kroner indløbet og 24 sejre i karrieren.

Foto Burt Seeger.

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet