Halløjsa Vang står øverst
I Dansk Hoppe Kriterium 2022 sejrede Halløjsa Vang med sin træner Bo Westergaard, men det bliver Flemming Jensen, der kører hesten i Hoppe Derbyprøven.
Det er en Halløjsa Vang, der indledte fireårssæsonen med to sejre, inden at hoppen startede i prøven til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, men uden held.
For det endte nemlig i galop for Bo Westergaards hest i Aarhus, og det betød også, at hesten ikke startede i selve Hoppe Grand Prix’et.
I dens sidste rekordforbedrede hesten til en 10-notering på Tingsryd. Ved den lejlighed sad Flemming Jensen bag hesten og det gør han også i dag.
Halløjsa Vang kommer til start fra spor to og det er over 2000 m. Auto med en førstepræmie i prøven på 30.000 kr. Hoppen står øverst på pointberegningen.

Ejeren har tidligere vundet derby
Stutteri Vang Hovedgård har haft mange spændende vindere igennem tidligere, men det er også blevet til en derbysejr for Carl Ejler Rasmussen.
Tidligere bag i 1980’erne kunne hesteejeren se Konsonant vinde løbet om det blå bånd, og det var med Steen Juul i sulkyen bag hesten.
Samme år vandt Carl Ejler Rasmussen også galopderbyet, og fuldendte dermed en god sæson for den hårdsatsende hesteejer.
Sidste år blev Halløjsa Vang årets hoppe i Danmark, og det kan også blive tilfældet i år, hvis den skulle vinde Hopper Derbyet.
Foto Burt Seeger.







