Hun er dygtig – Anette Uglebjerg
Anette Uglebjerg har startet to gange i år på Nykøbing Falster, og begge starter er resulteret i sejre. I går red hun Giantissimo til sejr og det i en ny banerekord.
Årets montéprofil tre gange
I mange år har Anette Uglebjerg haft god succes i sadlen, og det har også kastet nogle ture på scenen til Hestesportens Galla.
Første gang var i 2007, sidenhen fulgte endnu en kåring i 2010, mens hun for tredje og sidste gang blev Årets montéprofil i 2012.
De tre kåringer ved Hestesportens Galla er der kun to andre end Anette Uglebjerg, der har prøvet inden for kategorien.

De ryttere, der tidligere har været Årets Monteprofil i Danmark tre gange, er:
- Michelle Mønster år 2011 – 2018 – 2020
- Christina Lindhardt år 2013 – 2014 – 2015
- Anette Uglebjerg år 2007 – 2010 – 2012
- Ellen Piltoft år 2003 – 2008 – 2009.
I maj måned satte Anette Uglebjerg banerekord med Freddy Silvåkra på Nykøbing, og det samme scenarie udspillede sig i går, hvor Giantissimo satte ny banerekord.
I forbindelse med sejren lød det:
– Det er en fantastisk hest at sidde på – supertræningsarbejde af Lillian og pigerne og det er skønt at være tilbage. Alt blev helt perfekt for mig og så var det bare at ride og i sidste sving sad jeg med alt sparet, sagde Anette Uglebjerg efter sejren.
Fotos af
Danny Stenbæk
Lasse Jespersen.






