Thomsen med imponerende cifre
Henrik Thomsen er ikke en mand med de store armbevægelse, og han lader resultater tale for sig. I går blev det til endnu en sejr, da staldens Ray Kelly sejrede med Birger Jørgensen i sulkyen.
I forbindelse med denne skrivelse, har vi været i kontakt med flere. Her lyder det bla.
“Thomsen kommer langt på hans væsen og troværdighed.”
Det er pæne ord der sendes afsted mod Henrik Thomsen, og ikke mindst nævnes hans ærlighed omkring tingene.
I år driver Henrik Thomsen en træningsvirksomhed der vinder løb på samlebånd. Det er således blevet til ni sejre i 26 starter.

Flot karriere
Henrik Thomsen er født i København den 10. oktober 1966. Han bor sammen med Susanne Olsen.
Henrik har været jockey hos Arvid Olsen i adskillige år. Han blev landschampion for jockeyer i årene 1988 til 1994, og har også deltaget i EM for jockeyer.
I 1995 startede Henrik som træner, med Nykøbing Falster Travbane som hjemmebane.
I 2014 vandt han for første gang trænerchampionatet på hjemmebanen.

Lavet mange fine heste
Henrik Thomsen har gennem årene også “lavet” mange andre fine heste, bl.a. Monsun, Onycha Of Music, Pinnochio H J og Souris De Vie – for blot at nævne nogle af de allerbedste.
Vel at mærke med et forholdsvis begrænset materiale, og det er helt fortjent at Henrik Thomsen har fået ry som en af landets allerbedste unghestetrænere.
I år hedder årgangshåbet Kazio!
Henrik Thomsen gør det godt!
Fotos af
Danny Stenbæk
Rasmus Henriksen
Tags: Henrik Thomsen






