Historisk – Solstrålehistorie fra dansk travsport

Af Ulrik Pedersen

Vi bad forleden om tip til gode historier og historier som vi kunne følge op på. Det har bornholmske Per Ovesen benyttet sig af, og der bliver henvist til den nu 90-årige Per Ovesen.

I læste rigtigt – Henvendelse fra Per Ovesen omkring Per Ovesen.

Den bold/historie fanger vi, og da man ikke kan vide alt, så har vi brugt tiden siden denne henvendelse til at sætte os ind i Per Ovesen og ikke mindst tjekke op på den tilsendte mail.

Det har vi ligeledes forsøgt at gøre på flere af de modtagne skrivelser, som er før denne skribent tid.

Bolden er fanget herfra

Det viser sig nemlig at Kenn Eric Bech, der står for det historiske materiale på Travet.dk har lavet en artikel om Per Ovesen senior. Den historie var nærliggende at finde frem til lejligheden.

Det er en del år siden Per Ovesen stoppede som travkusk og hesteejer, men også i dag betyder kendskabet og et godt forhold til dyr meget for den snart 90-årige tidligere travmand, som hjemmesideredaktionen har besøgt i hans hjem på Tejn Havn.

Mange ting har Per Ovesen oplevet i sit lange liv, og mange ting har han prøvet siden barndomsårene i Randers. Aldrig har han været bange for at kaste sig ud i noget ukendt og prøve det af. Et alenlangt CV har han, både arbejdsmæssigt, og af mere privat karakter.

”Han er aldrig i ro, altid har han fuld fart på”. Sådan har en ferm journalist beskrevet Per Ovesen for mange år siden. Og det gælder sådan set stadig, selv om tempoet ikke er helt det samme. Med udgangspunkt fra hans skønne bolig på Tejn Havn med den flotteste udsigt ud over Østersøen skal der sker noget hver dag. Benene er ikke helt, hvad de har været, men hjernen er skarp. Der er mange dyr på havnen, der skal passes, fodres og tales med hver dag. Familie og venner skal også passes, og de daglige opdateringer på de sociale medier er også en del af Per Ovesens hverdag.

Vores udgangspunkt ved besøget og samtalen er travsporten, men glæden for livet, og bare det at være til, ja at være, er tydelig og mærkbar, når snakken går.

I lære som typograf

En stor del af sin barndom havde Per Ovesen på landet.

-Jeg kom ud og tjene som 12-årig, et pragtfuldt sted, hvor man måtte arbejde hårdt, men hvor jeg lærte en masse, og den menneskelige varme var stor, mindes han.

14 år gammel kom Per Ovesen i lære som typograf med en ugeløn på 12,60 kr., men de 6 kroner afleverede han hjemme hos sin mor. Arbejdet var på et lille trykkeri, hvor han var i 5½ år. Så kom han til Randers Folkeblad, der var en del af A-pressen i de ”gode gamle dage”.

I fritiden var han bl.a. bokser, og om han dansede godt i bokseringen ved jeg ikke, men i hvert fald var han også danser, konkurrencedanser. På hans væg hænger et skønt foto af et flot par; Per og hans dansepartner, som også blev hans første kæreste. Men han mødte også sit ”livs Henny” over i det jyske. Henny Ovesen blev hans hustru, og snart kom børnene ”Lille Per” og Susan, der begge bor på Bornholm.

Turen går til Bornholm

Den 8.marts 1960 begyndte Per Ovesen på Dagbladet Bornholmeren som typograf. Det var – næsten – en tilfældighed, at det blev Bornholm. Det var et spørgsmål om at finde et job, – hurtigt. Det var slut med arbejdet på Folkebladet i Randers, men med endnu et job i den socialdemokratiske presse kunne han også beholde sin anciennitet. Meningen var dog, at det bare skulle være et job for sommerhalvåret i 1960 på Bornholm, men sådan formede livet sig ikke for Per Ovesen og hans familie.

I første omgang rejste han alene derover til den skønne ø i Østersøen, og det blev hurtig til yderligere et ekstrajob her, som natportier på Dams Hotel i Rønne. Nu var der økonomiske midler til at få resten af familien over til Bornholm. Snart blev det også til en bolig ude på landet i Nylars, hvor der var plads til børn, hunde, ponyer – og en enkelt travhest!

Henny blev den første

-Som gammel bokser var jeg ikke bange for at kaste mig ud i noget nyt, lyder det fra Per Ovesen. Og nyt var travsporten for Per og Henny Ovesen. Den første travhest i Ovesen-stalden var Asa Guy, og med den vandt Per Ovesen sin første sejr som travkusk. Det var i 1967.

Per Ovesens første sejr m/ Asa Guy. (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

-Det var en god tid, jeg kom godt i gang med travsporten, og fik straks gode travvenner i staldene. Per Ovesen fik f. eks. stald ved siden af K. A. Falkenberg.

-Vi blev nærmest en treenighed, Falkenberg, Leo Rasmussen og mig, sammen med hustruerne, og venskabet har holdt hele livet. Der var festligt lag i staldene efter løbene var overstået dengang.

Som den første kvinde på Bornholm fik Henny Ovesen kørelicens til travløbene. Det skete i 1968. Hidtil var der kun kørt enkelte travløb med få kvindelige kuske. Dels i premiereåret i 1960, hvor alle kuske kørte med dispensation, herunder også 2 kvinder, og senere var der enkelte specialløb, hvor de kvindelige kuske havde daglicens. Men i 1968 var alle restriktioner for kvindelige kuske heldigvis væk, og Henny Ovesen var således den første med travsportens officielle godkendelse som travkusk.

Henny Ovesen, første kvinde med licens. Her med Cyramos (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

-Jeg meldte Henny til licenskursus uden, at hun vidste det, og heldigvis gik hun med på spøgen, røber Per Ovesen i dag. Ydermere stod der en ny travhest i stalden, da Henny kom hjem efter en tur til Jylland med en bornholmsk skoleklasse.

-Jeg havde fået at vide Cyramos var til salg, ”bulldozeren” fra Skive som den blev kaldt. Den kæmpestore Cyramos, en af de største heste, der nogensinde har startet på Bornholms Brand Park.

-Nej, køn var Cyramos just ikke, den havde nærmest hofter som en jerseyko. Den var et stort skrummel af en travhest, og med kæmpestore plader af hove, fortæller Per Ovesen. Henny begyndte først med lidt ridetræning med den, sammen med mig, som red på en hest, der hed Danny Hald, som vi havde købt af Chr. Bech, Lyngholdt.  Og Henny Ovesen vandt med Cyramos, og det var oven i købet i deres første start sammen!

Ponydalen bliver født

Efter 8 år i Nylars blev det til 23 år i Olsker. Ovesen-familiens nye hjem med 9 tønder land og lokum i gården! Jo, der var nok at tage fat på. Stald Ponydalen blev en livligt sted for både mennesker og dyr. Henny Ovesen drev hundepension, hundekennel og hundeopdræt med speciale i pudler. Og der kom flere travheste til.

Rent arbejdsmæssigt var det slut med typograflivet efter 18 år som typograf på Dagbladet Bornholmeren, herunder med ekstra tjenerjob på bl.a. på det for længst nedbrændte Hotel Jomfrubjerget. Per Ovesen blev også kendt som manden bag baren i Rønne på det navnkyndige værtshus, Krydset, i Krystalgade, og det blev også et job som tjener i mange år på Bornholmstrafikken.

Ninette Worthy var den store stjerne

Denne hoppe blev den helt store stjerne for Ovesens.

 Ninette Worthy, Månedens Hest Amager(Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

-Ninette var en del af en byttehandel, og var skingrende skør, da hun kom til os, lyder det ligefremt fra Per Ovesen. Men som så mange andre heste hos Ovesen, ved daglig kærlig behandling, blomstrende hun op til en rolig dame, og vandt masser af travløb, både på Bornholm og især på den hedengangne Amager Travbane.

-Jeg gik ture med hende dagligt, og hun blev rigtigt forkælet. Vi havde mange gode samtaler, først efter et år begyndte vi at træne den hidsige hoppe, husker Per Ovesen.

-Ninette pullede meget, og var ofte ved at kvæle sig, og engang styrtede jeg med hende på Bornholm, en flot saltomortale slog jeg, men jeg beholdt da tømmerne i hånden. Jeg havde flere andre kuske til at køre hende på Bornholm, bl.a. Leo Rasmussen. Men ellers blev hun helt fortroligt hos os, og børnene kunne sidde trygt på hendes ryg.

På Amager Travbane kørtes i 70’erne de såkaldte Bornholmerløb, indtil banen lukkede i 1976. Her boltrede mange bornholmske ekvipager sig, og Ninette Worthy var en af de deltagende, og vindende, heste. Hoppen kom så i professionel træning hos Ole Petter, og forsatte med at vinde løb. Ninette blev flere gange kåret til Månedens Hest, og vandt f. eks. storløbet om Tårnby Kommunes Ærespræmie.

 Axel Taarup Vagn Bruhn, Ninette Worthy, Tårnby Kommune Ærespræmie (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

Hun fik et langt godt otium hos familien Ovesen, men fik desværre ikke mange afkom. En af dem var dog Risky Valley, der kom til verden næsten 6 uger for tidligt, men takket være Pers indsats det første døgn overlevede det lille føl. Der kom senere mange tilbud på Risky Valley, der var blevet en flot sort vallak med en på papiret god afstamning.

-Men vi solgte ikke, ikke denne gang i hvert fald, dyrene var jo vores venner, siger Per Ovesen. Der kom andre heste til stalden, bl.a. egenopdrættet, en halvbror til Ninette Worthy, lydende på navnet Winchester Valley(Pay Dirt-Gine Worthy), der vandt sejre for træner Vagn Bruhn på Skovbo-banen.

 Winchester Valley og Vagn Bruhn vinder (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

En anden hest der kom til Ovesen var den flotte skimlede hoppe Pepita Hoff, der ikke var nem at få rundt på den lille snævre bane på Bornholm, og hun blev da også solgt ud af stalden.

Skimlede Pepita Hoff og Henny Ovesen (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

Lurik Nordal gik ind i stuen

Den sidste travhest hos Per og Henny Ovesen var Lurik Nordal. Efter en pause på ikke mindre end 18 år fik Per Ovesen igen travlicens i 1992. Det dejlige sted i Olsker var væk, men dog stadig i familiens eje, solgt til datter Susan og mand, Per Andersen. Efter kort tid i en villa blev det igen tid til et bosted ude på landet for Henny og Per, nu tæt ved kirken i Rutsker.

Lurik Nordal var på vej til slagtehuset efter en løbskarriere med omkring 60 starter uden en eneste sejr.

-Den havde ikke mødt nogen kærlighed eller tillid i sit liv. Jeg betalte det for ham, som han var værd i kilo, – og de penge var givet godt ud, fortæller Per Ovesen.

Per Ovesen og Lurik Nordal (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

-Efter at have passet og plejet ham et års tid, hvor vi blandt andet gik en daglig spadseretur sammen omkring Ruts Kirke, og hvor Lurik kunne finde planter, han syntes bedst om, begyndte jeg at træne ham. Lurik Nordal blev en superhest og kammerat for OS. Han lagde ud med at vinde første gang, han startede her.

-Jeg tror, at ”Lurikken” løb banen rundt, bare for at komme hurtig hjem i sin stald igen, griner Per Ovesen. I det hele taget var Per Ovesen filosofi, at halvdelen af de travløb, der blev vundet af hans heste, blev vundet hjemme i stalden. Forstået på den måde, at hvis de har det godt og dejligt hjemme, så løb de ekstra stærkt i løbene, så de hurtigt kunne komme hjem igen!

Lykke er……

-Han var en lille dejlig hest, som alle på travbanen elskede, især staldpigerne i alle aldre. Han fik mange småture inde i skoven med dem.

En af dem der kom i stalden på det tidspunkt var Lykke Foverskov, som har givet denne kommentar på vejen;

-Jeg hjalp Per i en årrække, da han havde Lurik Nordal og Risky Valley. Jeg var vel omkring 11 år, og lærte så meget af Pers rolige og hyggelige gemyt.

-Lurik var verdens største kælepot, nærmest som en hund. Han var en god begynderhest for en lille pige som mig. Derimod var Risky en kæmpe mundfuld, han var en vildbasse, men som også lærte mig ting.

-Alle var velkomne i Pers hesteverden. Den dag i dag har Per og jeg stadig kontakt, og det er så hyggeligt, slutter Lykke Foverskov.

Per Ovesen med Lurik Nordal (Lykke Foverskov sidder med i sulkyen)(Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

Lurik Nordal vandt mange sejre, både for Per Ovesen og andre kuske, bl.a. Frank Mikkelsen. Per Ovesen havde skiftende arbejdstider som tjener. Også Lurik Nordal fik et godt otium hos Ovesen, hvor også Winchester Valley var kommet tilbage efter den ellers var blevet solgt for et betragteligt beløb. Men det blev ingen succes for den nye ejer og den nye træner.

-Winchester kom tilbage til os, og nød det rigtigt. Den var flere gange på vej ind i stuen, den vidste jo, at der stod en skål æbler, som den gerne ville have fat i!

Hr. Swan og hr. Ovesen

I de sidste godt 10 år har Per Ovesen boet i Tejn. Hans elskede Henny døde oktober 2010.

-Jeg har det godt nu, og som jeg plejer at sige; Hvis jeg havde det bedre, var det ikke til at holde ud, lyder det muntert fra Per Ovesen, der dog havde en nedtur i 2020.

-Ja, da synes jeg, det hele var noget lort, lyder det bramfrit fra ham. Jeg savner også stadig min elskede sorte Pjuske, en puddelhund der døde i marts måned 2020.

Per Ovesen og hans elskede Pjuske (Foto: Kenn Erik Bech’s Arkiv)

Per Ovesen har mange gøremål i og omkring Tejn Havn. Fra sin balkon eller vinduerne kan han f.eks. holde øje med, når hans gode ven, Hr. Swan, kommer, og vil have mad. En flot svane, som midt under interviewet, pludselig gerne ville have Per Ovesens opmærksomhed – og lidt brød. Så Per måtte fluks forlade boligen og ned på kajen for at fodre en af sine fjervenner.

Fra hans balkon holdes der øje med livet i Tejn Havn. Og der dyrkes en del solbadning i sommertiden, det giver god energi. God energi giver det også, når familien, 2 børn, 5 børnebørn og 6 oldebørn samles. Og hver dag skal der også fortælles om livet på godt og ondt på de sociale medier, som Per Ovesen også bruger en del af sin hverdag på.

Tags: Historisk tilbageblik