Bare i Italien: Gik fri efter positiv dopingprøve
Bare i Italien: Gik fri efter positiv dopingprøve
En treårig travhest testede positivt for doping efter et løb i Napoli sidste efterår. Alligevel endte sagen uden nogen form for straf. I støvellandet er det tilsyneladende ikke afgørende, om reglerne faktisk bliver fulgt, så længe papirarbejdet kan diskuteres.
Fleming Grif (e. Napoleon Bar) leverede i oktober en stærk præstation, da han tog andenpladsen i et grundlagsløb i Napoli. Kort efter kom beskeden, der burde have udløst en helt anden type opmærksomhed: Hesten havde testet positivt for benzoylekgonin – hovedmetabolitten af kokain, som dannes i leveren og udskilles i urinen. Det er netop dette stof, der typisk måles i dopingkontroller og i analyser af spildevand for at kortlægge kokainforbrug i befolkningen.
Reaktionen fra de italienske myndigheder var i første omgang helt efter bogen. Hesten blev midlertidigt udelukket i 30 dage, og en formel undersøgelse blev sat i gang. Da sagen nåede det italienske forbund, lød indstillingen på ét års udelukkelse og en bøde på 10.000 euro til træner Giuseppe Tutino. En sådan straf ville have været i tråd med praksis i store dele af Europa. Men herfra tog sagen en drejning, som kun kan beskrives som klassisk italiensk.
Tutinos advokat, Giovanni Sibilio, krævede nemlig sagen afvist. Ikke fordi prøven var fejlagtig. Ikke fordi der var tvivl om stoffet. Men fordi proceduren omkring prøvetagningen ikke var dokumenteret korrekt. Og i Italien kan formalia veje tungere end selve substansen.
Forskellen mellem det italienske og det norske antidoping-reglement er central for at forstå udfaldet. I Italien har både ejer og træner – eller en repræsentant udpeget af dem – ret, men ikke pligt, til at overvære prøvetagningen. Hvis de ikke er til stede, skal fraværet registreres, og det skal dokumenteres, at de er blevet varslet af den ansvarlige stævneveterinær. Det er en procedure, der skal sikre gennemsigtighed, men som i praksis kan fungere som en faldlem.
Ifølge advokat Sibilio manglede prøvetagningsrapporten enhver dokumentation for, at ejer og træner var blevet varslet. Der var heller ingen notits om deres fravær. Med andre ord: Ingen havde gjort sig den ulejlighed at følge de formelle krav, der skulle understøtte prøvens gyldighed. Dermed var sagen reelt afgjort, før den overhovedet blev behandlet.
Nævnet formulerede det selv krystalklart i afgørelsen: “Da dette er et brud, som påvirker den kontradiktoriske proces og dermed retten til en retfærdig høring, kan det aktuelle brud ikke medføre nogen anden konsekvens end, at dokumentet og alle afledte dokumenter ikke kan behandles.”
Konsekvensen er absurd, men juridisk uangribelig: En positiv dopingprøve kan ikke bruges, hvis den formelle ramme omkring prøvetagningen ikke er korrekt dokumenteret. Resultatet blev derfor, at sagen blev smidt ud, og ingen blev straffet.
Sagen illustrerer et grundlæggende problem i italiensk travsport: Reglerne eksisterer, men deres håndhævelse afhænger af, om nogen har husket at sætte kryds de rigtige steder. Selv kokainspor i en travhest kan ende som en teknikalitet. Og når systemet er skruet sådan sammen, er det svært at tale om reel antidopingkontrol.
Privat foto
Ilustrationsfoto
