Positiv dopingprøve
Positiv dopingprøve: Klare spor af kokain
En italiensk hest er testet positiv for doping, men meget tyder på, at det er en person i hestens omgangskreds, der har anvendt det ulovlige stof.
Den 7-årige italienske hingst Bolt Prav (e. Filipp Roc u. Fancy Prav e. Sugarcane Hanover) vandt den 5. september et løb i Albenga, tæt på den franske grænse ved Middelhavet. Efter løbet blev hesten udtaget til dopingkontrol, og prøven er nu kommet tilbage med et positivt resultat.
Testen viste spor af benzoylekgonin og ekgoninmetylester, som er nedbrydningsprodukter af kokain. Kokain nedbrydes i kroppen inden for få timer til disse stoffer, og derfor testes urinprøver for benzoylekgonin, da det tydeligt afslører brugen af kokain.
Bolt Prav trænes og blev også kørt til sejr i løbet af Edoardo Loccisano.
Sagen er endnu ikke blevet behandlet, og det er derfor uklart, om der vil være konsekvenser for træneren eller andre involverede.
Foreløbigt har hesten fået startforbud frem til den 31. oktober.
Tre positive prøver i juni.
Der har i år været flere positive prøver i Italien i år.
Det italienske landbrugsministerium MASAF, som har ansvaret for antidopingarbejdet i travsporten, har offentliggjort en ny liste over positive dopingprøver. Her fremgår det, at de tre heste har afleveret positive prøver i løbet af foråret.
Bleff Dipa, der trænes af Holger Ehlert, blev testet positiv for kortisonpræparatet dexamethason efter en tredjeplads i det prestigefyldte Lotteria-løb i Napoli i begyndelsen af maj. Hoppen ejes af Jean-Pierre Barjon, som også er præsident for det franske travforbund.
To uger tidligere blev Alrajah One, en hest med flere store løb i Sverige på CV’et, testet positiv for det smertestillende og betændelseshæmmende middel ketoprofen efter en sejr i Napoli. På det tidspunkt var hesten i træning hos Marco Azzaroni.
Svenskfødte Gentian Kronos, der sidste år var finalist i Breeders Course for toårige, blev testet positiv for triamcinolonacetonid – et kortisonpræparat, som ifølge Svensk Travsports karensliste ikke er tilladt til veterinær brug på heste. Prøven blev taget efter hestens første sejr under Alessandro Gocciadoros træning i Bologna den 24. april.
Reglerne kræver særlig forsigtighed ved brug af sådanne præparater, da de kan have en meget lang udskillelsestid, selv ved intramuskulær injektion.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]
\ (adsbygoogle = window.adsbygoogle || \\\[]).push({});








