Glædelig jul fra Travet.dk
Glædelig jul fra Travet.dk
Julen er en tid til refleksion, håb og samvær. Vi ønsker alle vores læsere og deres nærmeste en varm og glædelig højtid.
Selvom kalenderen siger jul, fortsætter vi arbejdet på redaktionen. Vi holder jer opdateret både i juledagene og resten af året. Samtidig arbejder vi målrettet på at realisere vores visioner for 2026, og vi er tæt på at få de sidste aftaler på plads. Vores ambition er at kunne præsentere de nye initiativer officielt inden årets udgang.
2025 har været et år med store beslutninger og udfordringer. Vi har valgt at fortsætte vores engagement i travsporten, men vi må erkende, at vi stadig møder modstand fra centrale aktører i sporten. Dette gør det vanskeligt at drive et travmedie i Danmark.
Vi har dog valgt at fortsætte i 2026 med et håb om at initiativ, arbejdssomhed og potentiale vægtes.
Positivt.
På trods af udfordringerne har vi i 2025 mødt mange passionerede mennesker, der brænder for travsporten. Jeres støtte – hvad enten det er gennem nyheder, tips eller samarbejde – betyder alverden for os. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med input og historier. Uden jer ville Travet.dk ikke være muligt.
En særlig tak går også til vores annoncører, der er en vigtig del af vores fundament. Vi er glade for, at flere af vores nuværende samarbejdspartnere har valgt at fortsætte i 2026. En særlig tak til Dansk Revision Skive og Opdrætterforeningen, som har været med os siden begyndelsen – jeres støtte værdsættes dybt.
Personligt vil jeg også gerne takke de mange travfolk, der har sendt hilsner og opmuntrende beskeder i forbindelse med de udfordringer, min familie har stået overfor i 2025. Jeres støtte har betydet mere, end ord kan beskrive, og vi håber, at vi nu går lysere tider i møde.
Jeg vil gerne dansk travsport, og håber dansk travsport også gerne vil mig/Travet.dk i 2026. I 2026 vil vi fortsat stræbe efter at levere et stærkt og relevant produkt.
Med disse ord ønsker jeg jer og jeres nærmeste en glædelig jul.
Af Ulrik Pedersen – Redaktør – Travet.dk.

