Udland – Hattrick til Patrick Larsen
Det danske sulkytalent Patrick Larsen tog i aftes sit første hattrick i karrieren, da han vandt tre løb i Norge.
På Harstad vandt Patrick Larsen med:
Elisabeth Næss-dejede og -trænede Martin Tooma ( Dream Vacation), der sejrede i tiden 1.16,3/2060 meter auto til 20.000 NOK. Tredje sejr i træk for hesten.
Det blev også til sejr bag Erlend Mikalsen-trænede Sjøvoll Julius (vLome Brage). Her vandt man i tiden 1.29,4/2060 meter voltestart. Præmie 20.000 NOK.
Patrick Larsen fuldendte hattricket med Vestpol Kine (Bork Odin) som trænes af Alf-Einar Jørgensen. Her vandt man i tiden 1.32,6/2040 meter auto til 18.000 NOK.

Om Patrick Larsen
Patrick Larsen havde sidste år karrierens bedste sæson med 31 sejre og 1.4 million norske kroner i indkørte præmier.
– Ingen i familien havde interesse for heste, men min far var gode venner med Dorthe Christensen, som er opdrætter af Derbyvinderen Get A Wish.
– Da jeg var fem-seks år, startede jeg på travskole i Aalborg. Travskoler er meget vigtige for rekruttering! Jeg løb mit første løb, da jeg var seks, og vandt.
Jeg havde to ponyer, og vi kunne køre to løb med hver pony på samme dag, når der var ponydage. Og det var næsten hver lørdag. Der var mange løb! Jeg tror, jeg kørte mellem 400 og 500 ponyløb i alt. Fra han var omkring ti år, begyndte han at arbejde i staldene i Kent Friborg, har Patrick Larsen tidligere udtalt.

Annonce skaffede Patrick Larsen til Norge
Travet.dk, har de seneste år bragt flere jobannoncer fra danske, svenske og norske travtræner, der manglede personale.
Det er dog ikke alt, der er lykkes, men det har dog været muligt at skaffe diverse trænere dygtigt og kompetent personale.
Vi lavede flere skrivelser omkring manglen på hestepassere sidste år og vi har allerede søgt efter personale til en dansk travtræner.
Patrick Richard Larsen i Norge og Sofie Dam i Sverige er to gode eksempler på, at tingene kan lykkes uden for grænserne.
Fotos af:
Stein Larsen – Trav365.no.






