Torben Hovgaard mod millionen
Hvis Torben Hovgaard i disse dage går rundt med et stort smil på læben, så kan man sagtens forstå den dygtige hestemand med hjemmebane i Skive. I går blev det til trænersejr nr. 19 i år.
Foruden 19 sejre kan Torben Hovgaard inden længe se tilbage på en sæson, hvor staldens heste har indløbet tæt på en million kroner på nuværende tidspunkt. Det er en fremgang på 721.143 i forhold til sidste sæson.
Stalden hos Torben Hovgaard tæller aktuelt otte heste.
De er:
- Diva De Meaux
- Garcon De Meaux
- Gautut Gardenia
- Grady Boom Bay
- Harboe
- Hero Boom Bay
- Jamaica Gardenia
- Jojo Boom Bay
Mejerichef

Torben Hovgaard er i dag Mejerichef på Nørager Mejeri, som er en del af Nordex Food. Torben blev uddannet mejerist i 1998, og inden han landede i det nordjyske, var han gennem 21 år ansat i forskellige stillinger hos Arla Flødeost i Holstebro.
Mejeriet i Nørager beskæftiger ca. 150 medarbejdere.
Torben Hovgaard og familien bruger størstedelen af deres fritid på staldens heste. De store fremgange har gennem årene betydet flere nomineringer og i år formåede man at havde hele to heste med i Dansk Trav Derby.
Staldens Grady Boom Bay og Gautut Gardenia var i august måned repræsenteret i det fine selskab, og det er ikke hverdagskost, at dette er tilfældet for en dansk ”amatørtræner”.
En stor del af hemmeligheden bag Torben Hovgaards succes er formentlig, at staldens løbshestene udelukkende bliver ridetrænet.
Manden bag mange fine heste

Torben Hovgaard er opdrætter, hingsteholder, hesteejer. Han er også manden bag mange fine heste.
En dygtig hestemand er Torben Hovgaard, som også er opdrætter af Hoppe Derby vinderen Commit Boom Bay, og samtidig også manden bag elitetraveren Stoletheshow.
Historien om Stoletheshow er ikke kun blevet fortalt en eller fem gange. En fantastisk fortælling om Torben Hovgaard og hans flotte arbejde med den nu flerdobbelte millionær og VM-Deltager.
Det er og var danske Torben Hovgaard, der har lagt grundstenene til det Stoletheshow leverer i disse år. Det er hverken første og givetvis heller ikke sidste gang, at den dygtige Skive-amatør fører en tophest frem.
Torben Hovgaard købte Stoletheshow som føl og førte efterfølgende hesten frem til start. Det blev til to starter i Skive-amatørens regi, inden Stoletheshow blev solgt til svenske interesser. I år deltager Stoletheshoww i det uofficielle VM i USA.
Det er de helt store superlativer, der skal i brug omkring Torben Hovgaard. Han er ikke kun en dygtig amatørtræner og opdrætter, men også en fagmand til fingerspidserne.
Der bliver aldrig gået på kompromis med tingene, og alle staldens heste får optimale betingelser for at lykkes. Det er der mange eksempler på for foruden at lave heste selv, så er der gennem årene købt et utal af heste ind, som Torben Hovgaard har formået få nyt liv i.
Superlativerne er mange, når snakken går på Torben Hovgaard og hans familie.
Fotos – Ole Hindby og Hesselborg Foto.






