Stutteri Peak solgte – I dag prøveløb
Hans opdræt har vundet Dansk Trav Derby og Dansk Hoppederby samt en masse løb på dansk og udenlandsk grund. I sidste måned meddelte Stutteri Peak, at man havde solgt deres opdræt Herbie Peak til den svenske travtræner Joakim Løvgren.
Opslagets overskrift kunne være titlen på en film om den kære folkevogn Herbie, men det er det ikke – Det er derimod nyheden om at vores 1-årige Herbie Peak (e. Ringostarr Treb – Ina Tilly), er solgt til Jägersro-træner Joakim Lövgren.
Herbie Peak bliver således staldkammerat med et andet Peak-opdræt – 2-årige Peak Princess (e. Ready Cash – Peak Performance), som vi håber kan hjælpe Herbie med at falde til i det svenske. Vi ønsker Team Lövgren held og lykke med vort opdræt, skrev stutteriet på deres sociale medier i forbindelse med salget.
Peter Stenå, har som opdrætter både formået at vinde Dansk Trav Derby i 2017, men også Dansk Hoppe Derby i 2011 med Peak Performance.
Prøveløb i dag
Når Jægersro i dag afvikler deres breddedag, så sker det med netop Herbie Peak på startlisten i dagens prøveløb. Det bliver Tyler Mifsud, der skal varetage køreturen bag den danskopdrættede traver.
Herbie Peak er efter italienske Ringostarr Treb og den svenske hoppe Ina Tilly.
Ina Tilly indløb selv 222.065 skr. i karrierens mens Ringostarr Treb indløb 17.397.756 skr.
I avlen er Ina Tilly mor til heste som:
- Peak Fear
- Peakster
- Peak A Boo
I dag gælder det så Herbie Peak på Jægersro, og præmieløbet sendes live via Jægersro og dennes Facebook side.



