Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Mere dansk på Jägersro

Mere dansk på Jägersro

Det blev ikke kun Jan Sørensen-opdrættede Romo, der sikrede dansk sejr på Jägersro. Indeed med Ken Ecce samt danskopdrættede Levi Wynn sørgede for yderligere danske førstepladser på den svenske bane.

Årets tredje sejr

Efter en længere løbspause vendte seksårige Indeed tilbage til løbene i starten af 2026. Det skete for træneren Ken Ecce, og i comebacket blev det til en fjerdeplads på Charlottenlund Travbane.

Tidligere på aftenen gjorde hesten sin 11. start i indeværende år. Fra start kunne Hokita tage føringen for Morten Friis, inden at Hurricane K K overtog for Victor Rosleff til 10,2/500 meter.

Sidenhen blev tempoet taget en smule ud af løbet, og den første kilometer gik således efter 12,4, hvor Indeed fandt perfekt plads i fjerde par udvendigt, inden angrebet kom på vej ind i sidste sving.

Indeed leverede en god afslutning og vandt i 1.13,0/2140 meter auto. Der var 40.000 svenske kroner i førstepræmie til Jeanette Abildgaard og Peter Spengler. Sidstnævnte har også opdrættet hesten.

INDEED S2 1804

Om Indeed

Ejer: Peter Spengler & Jeanette Abildgaard
Opdrætter: Peter Spengler

Træner: Ken Ecce
Kusk: Ken Ecce

Vindertid: 1.13,0/2140 meter auto
Førstepræmie: 40.000 svenske kroner

Se løbet her.

LeviWynn 261027

Levi Wynn kunne også

Joakim Lövgren fik tidligere på året den treårige Levi Wynn i træning, og den gjorde sin fjerde start for sin forholdsvis nye træner ved løbene på Jägersro, hvor Tyler Mifsud havde fået chancen bag hesten.

Det var Toamericanandback og Tanja Husman, der kom til spids og åbnede 09,7 de første 500 meter, inden at tempoet blev taget en smule ud af løbet til 13,9 den første kilometer.

Fra fjerde par udvendigt kom angrebet fra Levi Wynn i tredje spor på sidste langside, hvorfra den kunne skære målstregen først i 1.13,8/2140 meter auto til 40.000 svenske kroner.

Levi Wynn tog dermed karrierens femte sejr i bare 15 starter. Inden ankomsten til den svenske træner, var det Aalborg-træneren Flemming Jensen, der stod for træningen af hesten i Danmark.

LeviWynn 6080 260517

Om Levi Wynn

Ejer: Carsten Sørensen
Opdrætter: Stutteri Wynn ApS

Træner: Joakim Lövgren
Kusk: Tyler Mifsud

Vindertid: 1.13,8/2140 meter auto
Førstepræmie: 40.000 svenske kroner

Se løbet her.

Fotos af Burt Seeger & Martin Timm Holmstav

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet