Præmiestigninger kontra professionelle hesteejere
Præmierne i Dansk Travsport er et tema hos de hesteejere der driver deres hestehold som en forretning. Det kan man konstatere i det forgangne år, hvor flere hesteejer har været ude og spørge ind til om der var større præmier på vej i dansk travsport.
Den danske hesteejer Mona Zaremba meldte sidste år ud, at hun skar ned på sit hestehold. Det skyldes ganske enkelt at indtægter ikke står mål med udgifter og i den forbindelse er man forpligtet til at skave overskud, når ens hestehold drives som erhverv.
Mona Zaremba var sidste år ikke alene med de tanker. Kjeld Gregersen fra Stutteri Disney kunne til Travet.dk fortæller følgende.
Kjeld Gregersen:
”Når jeg skal se på Dansk Travsport med mine briller, så driver jeg Stutteri Disney som en erhvervsvirksomhed. Her er der klare regler og krav fra skattevæsnet, som skal overholdes i den forbindelse.
Det er stort set umuligt at drive travsport som erhvervsvirksomhed, som det ser ud i dansk travsport i dag. Kan vi ikke drive travsporten som erhvervsvirksomhed, så slår vi den professionelle sport ihjel.
Kan vi ikke drive travsporten som erhvervsvirksomhed, så må vi søge udenlands. Det er det jeg kan konstatere, er ved at ske for flere af de danske hesteejere, som driver travsporten som erhvervsvirksomhed.
Vi skal opfylde de krav der er for at drive vores hestehold professionelt, og hvis forudsætningerne ikke er til stede, så kan vi ikke være/blive herhjemme. Hvis det er den retning sporten vil, så er det fint. Det bliver uden de professionelle hesteejere, da disse er tvunget til at søge udenlands, hvis vi skal overholde reglerne for professionelt hestehold.”
Den nuværende bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb, John Kirketerp har også været ude omkring præmierne i Dansk Travsport. Til Travet.dk fortalte han:
John Kirketerp
“Når man som jeg og flere andre hesteejere, driver hestesport og opdrætningsvirksomhed i selskabsform, er vi forpligtiget til inden for en given periode at påvise en positiv drift.
Skulle jeg vælge at bruge et citat der blev fremhævet flere gange under generalforsamlingen (DTS), skal man “udøve rettidig omhu”, og derfor må jeg søge derhen, hvor præmierne er så store at driften potentielt kan hænge sammen.
De muligheder findes aktuelt i Frankrig og Sverige, hvorfor jeg udover at skulle tilpasse min hestebestand, ligeledes må ændre fokus, fortalte John Kirketerp til Travet.dk d. 18. juni 2021.”
Pressemødet om Sveriges aftalen.
Inden pressemødet på Charlottenlund Travbane blev vores medie spurgt om vi ville spørge ind til eventuelle præmiestigninger, når nu vi havde rettet fokus på dette i løbet af 2021.
Vi var desværre forhindret i at møde op, men spørgsmålet om der var planer om præmiestigninger blev dog stillet fra anden side. Svaret fik man også fra Klaus Kolin og Bertel Maigaard:
”Det er der ikke på den korte bane. Vi er i en proces af at få lagt forretningen om. Og der kommer en del investeringer, blandt andet SiBa, der skal gennemføres over tid. Vores mål på den korte bane er at holde status quo, og lige så stille udvikle det herfra (Bertel Maigaard)
Nu skal vi investere i, at kunne få et større indtægtsgrundlag eller skabe basis for det. Så kan det på sigt udmunde i præmiestigninger (Claus Kolin)”
Spørgsmålet
Hvis vi ikke får bedre præmier i de danske væddeløb indenfor en overskuelig årrække, kan vi så fastholde de professionelle hesteejere i travsporten på sigt – Det håber vi vel alle på er tilfældet, men er det realistisk?
Foto Burt Seeger.





