Bazire bliver hjemme
Bølgerne er gået højt siden årets udgave af Prix D´Amerique, hvor 21-årige Nicolas Bazire ikke har fået mange roser blandt nordens travmedier og aktive. Nu tages konsekvensen fra faderen.
Flere aktive og skribenter har fordømt drivningen og den generelle drivning i Frankrig. Her på siden havde vi en anden vinkel på tingene, og det har ligeledes givet støj på linjen.
Vi har hæftet os med de udmeldinger, UET er kommet med de senere år. Et helt konkret eksempel er den offentlige skrivelse fra d. 22. februar, hvor man med store bogstaver meldte ud, at man vil rette ”Fokus på Drivning samt dyrevelfærd”.
En udmelding, man nu har haft 11 måneder til at føre ud i livet. I den tid har, vi kunne berette om flere kedelige episoder rundt om i Europa og med respekt for de forskellige landes syn på dyrevelfærd og elitesport med dyr, må man konkludere at fremskridtet indenfor UET er svær at få øje på.
Her på siden kaldte vi det en skændsel for sporten. Det er en falliterklæring fra UET og det internationale samarbejde, at man ikke kan nå til fælles fodslag indenfor elitesport og dyrevelfærd.
Bølgerne også gået højt herhjemme
Langt størstedelen på de sociale medier og de aktive, der er blevet direkte adspurgt, har fordømt årets udgave af Prix D´Amerique. I de samtaler, vi har ført med de danske aktive, har man ligeledes lagt vægt på dyrevelfærd kontra elitesport.
Konsekvenserne er til at få øje på for travsporten, da dyreværnsorganisationer i flere forskellige lande er gået til medierne med deres holdning til travsporten. Det er en kamp travsporten gerne skulle være foruden og lige præcis en af årsagerne til, at danskerne og svenskerne har ændret deres regler for brug af pisk.
En ændring svenskerne meldte ud d. 22 oktober sidste år, og som dansk travsport efterfølgende fulgte op på ved den pressemeddelelse fra DTC d. 31. december. I forbindelse med udmeldingerne blev der fra svensk side skrevet, at sporten ønskede en holdningsændring.
Bazire bliver hjemme
I Paris Turf citeres Jean Michel Bazire for (far til Nicolas Bazire), at han boycutter svensk travsport. Det sker på baggrund af den kritik, der har været fra svensk side af.
I samme moment bliver franskmanden citeret, for at han gerne kommer til Finland, Danmark og Norge.
Et kig på den nordiske presse siden udmeldingen fra Jean Michel Bazire er hårde. Den norske redaktør på Trav365.no skriver kort og godt i en overskrift.
”Bare bliv hjemme”
Det er en problemstilling som UET og de nationale forbund må finde en løsning på.







