Paw Mahony med sejr i Norge
Danske Paw Mahony har haft en fin sæson indtil videre og i aftes blev det også til sejr for Årjæng-træneren i Norge.
1982-fødte Paw Mahony havde for sjette gang i år taget turen fra Sverige til Norge, og det blev en god udflugt for Mahony.
Det blev til sejr med Helena Jørgensen Arenander-trænede Royal Vacation, der vandt i 1.17,7/1609 m. Auto.
Der var 24.000 nkr. i førstepræmie til Royal Vacation, der dermed vandt sin anden sejr i karrieren. De er begge taget i år.
Paw Mahony havde kun denne ene køretur på Bjerke, og kunne dermed vende hjem, som ubesejret.
Årets sjette sejr
For Paw Mahony var der tale om årets sjette sejr. De fordeler sig ligeligt med tre sejre i Sverige og tre sejre i Norge.
I indkørte præmier er det i år blevet til 292.943 skr. for danskeren, der har klaret sig således de sidste sæsoner som kusk:
2022: Seks sejre i 32 starter – 292.943 skr. indkørt
2021: 18 sejre i 202 starter – 1.080.603 skr. indkørt
2020: 5 sejere i 141 starter – 891.768 skr. indkørt
2019: 12 sejre i 163 starter – 980.602 skr. indkørt
2018: 18 sejre i 235 starter – 1.698.432 skr. indkørt
De næste starter for Paw Mahony foregår på Biri i Norge fredag aften. Her har danskeren to heste til start i samme løb.






