Norge følger Sverige: Safe Bar er nu godkendt i to lande
Norske travkuske kan fra onsdag den 28. oktober anvende sikkerhedsbøjlen Safe Bar i løb. Det Norske Travselskap (DNT) har godkendt udstyret, blot 12 dage efter at Sverige gav grønt lys. Dermed får flere aktive mulighed for at beskytte sig mod spark fra hesten under kørsel.
Travet.dk omtalte den svenske beslutning i sidste uge. Den norske beslutning er bekræftet af DNT efter spørgsmål om, hvorvidt beskyttelsen ville blive tilladt på landets baner.
Klar besked fra Norge
Evelyn Stillerud fra DNT oplyser, at organisationen har valgt at følge det svenske forbunds beslutning.
– Da har vi fulgt etter Sverige og godkjent Safe Bar i Norge også, så den kan brukes fra og med onsdag 28. oktober, oplyser hun.
Der er tale om en godkendelse til brug i væddeløb. Det betyder, at kuskene kan vælge at montere udstyret, men ikke at det automatisk bliver obligatorisk. Dermed bliver beskyttelsen et individuelt valg, som kan afhænge af hestens temperament og den enkelte kusks vurdering.
En barriere mellem hest og kusk
Safe Bar monteres på sulkystængerne og består af en gummibelagt stålwire. Konstruktionen er tænkt som en barriere, der skal optage en del af kraften, hvis hesten slår bagud mod kusken.
Placeringen er central for opfindelsen. I sulkyen sidder kusken tæt på hestens bagpart, og et spark kan ramme, før der er tid til at reagere. Udstyret skal mindske denne risiko uden at erstatte almindelig omtanke og sikker håndtering.
Ifølge de oplysninger, der er fremlagt om produktet, kan det monteres på flere forskellige sulkytyper, også amerikanervogne. Der er således ikke tale om en helt ny vogn, men om en komponent, der er udviklet til at blive sat på eksisterende materiel.
Der er ikke fremlagt offentlige målinger, som viser, hvor meget slagkraft konstruktionen optager. Det er derfor for tidligt at angive, hvor meget den kan reducere risikoen for personskade.
Den forskel er væsentlig. En teknisk løsning kan være udviklet med et klart sikkerhedsformål, uden at dens virkning er dokumenteret i alle tænkelige situationer. Ved et spark vil både hestens størrelse, bevægelsens retning og afstanden til kusken samt sulkyens udformning og placering kunne spille ind. Der findes ingen generel garanti.
Kihlström med i udviklingen
Opfinderen Torbjörn Forslund har udviklet Safe Bar sammen med den svenske topkusk Örjan Kihlström. Samarbejdet giver projektet en direkte forbindelse til hverdagen på travbanerne, hvor sikkerhed skal fungere sammen med praktisk kørsel og håndtering af hestene.
I 2025 modtog løsningen K-G Holgerssons Innovationspris. Anerkendelsen kom før de to nationale godkendelser og viste, at idéen havde vakt opmærksomhed i svensk travsport.
For professionelle kuske kan selv små ændringer af udstyret have betydning. En ekstra beskyttelse må ikke komme i vejen for tømmer, hestens bevægelser eller den nødvendige kontrol under selve løbet. Hvordan Safe Bar opleves i daglig brug, vil derfor være interessant at følge.
For amatørkuske er udviklingen også relevant. De sidder i samme udsatte position som professionelle, uanset hvor ofte de starter. Beskyttelse mod spark angår derfor en bred kreds af aktive.
Hvad betyder det for Danmark?
Danske kuske deltager jævnligt i løb i både Sverige og Norge. Med de nye beslutninger bliver Safe Bar en mulighed, som også danske aktive kan forholde sig til, når de starter på den anden side af grænserne.
Der er imidlertid forskel på, at et produkt er godkendt i udlandet, og at det uden videre må benyttes i danske væddeløb. Det foreliggende materiale indeholder ingen dansk afgørelse om Safe Bar.
En eventuel dansk vurdering vil naturligt skulle afklare, hvordan bøjlen passer sammen med reglerne for sulkyer og andet sikkerhedsudstyr. Samtidig er der spørgsmål om montering, kontrol og anvendelse på forskellige vogne, som må besvares af de ansvarlige myndigheder i sporten.
Derudover står det åbent, hvem der skal kontrollere, at en eventuel montering er korrekt udført, hvis udstyret tillades herhjemme. Det spørgsmål hører med til den praktiske vurdering, før en ny sikkerhedsløsning kan blive almindelig på danske travbaner.
