Patrick Larsen til Sverige
Den 2003-fødte Patrick Larsen tager i dag turen fra det norske til det svenske for at køre en enkelt gang.
Patrick Larsen tager til Sverige for at køre løbsserien Wangen Cup, hvor man skal køre for Erik Killingmo. Hesten Patrick Larsen skal køre hedder G.G.d’Asti.
G.G.d’Asti har startet tre gange i år, hvilket har resulteret i to sejre. Der blev senest til sejr på Mormarken hvor G.G.d’Asti sejrede på en 12-notering.
Det er samlet blevet til fem sejre i karrieren til den formstærke traver.
Patrick Larsen er i gang med en fin sæson og senest kunne vi berette om en V75-sejr til den talentfulde dansker, som i det daglige har ansættelse hos Kim Pedersen.

Om Patrick Larsen
Patrick Richard Larsen har været en del af travsporten i flere år trods sin unge alder. Det er blevet til flere ophold hos professionelle trænere, og det hele startede med ponysporten.
Patrick Richard Larsen tog i oktober måned 2019 til Norge, som bare 16-årig. Det skete efter et jobopslag her på Travet.dk, hvor Kim Pedersen søgte staldpersonale.
Patrick Larsen havde sidste år karrierens bedste sæson med 31 sejre og 1.4 million norske kroner i indkørte præmier.
Patrick Larsen støttes af Stald Sotto, som har valgt at støtte endnu en ung kusk i travsporten. Stald Sotto har på nuværende tidspunkt to heste i træning hos Kim Pedersen i Norge. Det er Eva Sotto og Lisotto.
Fotos af:
Trond Pedersen – Trav365.NO
Stein Larsen – Trav365.NO
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]





