Patrick Larsen: Jeg trives i Norge
Danske Patrick Larsen sejrede i aftes i Norge. På Momarken sejrede den unge dansker bag Kristian Malmin-trænede Yarrah Classic, og i forbindelse med sejren kontaktede Travet.dk i aftes den unge dansker.
Yarrah Classic og Patrick Larsen sejrede I aftes i tiden i 1.15,9/2140 meter auto. Præmie 16.000 NOK.
– Det så vel fornuftigt ud på papiret, og jeg valgte at søge fremad. Det lykkedes mig at ramme spidsen, og jeg fik derefter en smule fred, så jeg kunne dæmpe tempoet.
Den taktik holdt hele vejen til sejr, fortæller Patrick Larsen.
Se løbet her.
Glad for tiden i Norge
Patrick Larsen tog til Norge efter en jobopslag her på Travet.dk. I dag er den unge mand ansat hos stortræneren Kristian Malmin, og her trives man. Det uddyber Patrick Larsen selv.
– Jeg har ikke været her så længe endnu, men jeg er meget glad for tingenes tilstand netop nu. Jeg trives fantastisk og har allerede fået mange fine chancer. Det er en tiltro, som jeg sætter stor pris på.
Vi har mellem 80 og 90 heste netop nu, og jeg følger at tingene kører på. Jeg får masser af tillid, og jeg håber selvfølgelig, at det fortsætter med at køre på.
Jeg skal også køre Norsk Mesterskab for jockeyer i år, hvilket er første gang for mig, og så er jeg lidt i tvivl, om jeg må komme hjem til Danmark og køre DM. Det kunne jeg utrolig godt tænke mig at prøve i år.
Du må komme herop og besøge os en dag. Vi holder til en time fra Oslo i noget der hedder Hønefoss, og vi har fantastiske træningsfaciliteter, hvor vi træner meget i bakker, uddyber Patrick Larsen.
Jeg trives i Norge, og har ingen aktuelle planer om at skulle hjem til Danmark foreløbigt., afrunder den unge dansker. –






