Optakt Aalborg
Velkommen til mandagsvæddeløb på Racing Arena Aalborg – en alsidig væddeløbsdag med noget for enhver smag. Først afvikles otte travløb, herunder både almindelige klasseløb, et løb forbeholdt fireårige hopper samt monteløb og amatørløb.
Og i umiddelbar forlængelse af travløbene blænder vi op for årets to første galopløb, begge for klasse 3-hestene, og begge om 30.000 kroner i præmiesum.
Samme præmiemæssige dotering findes i dagens fireårs hoppeløb – Rapide du Pommeaus Ærespræmieløb (4. løb). Her er der sæsondebut for en af de helt store stjerner i Bo Westergaards stald, Thai Brooklyn, som har vundet 13 sejre i 16 starter og indløbet 1,1 mio. kr., bl.a. via sejrene i Norsk Hoppe Kriterium og Norsk Oaks i fjor.
Spændende bliver det at følge Thai Brooklyn i sæsondebut mod blandt andre to af de bedste danskfødte fireårshopper, Skive-hestene Go On Gardenia og Golden CN, der hver har vundet en halv million kroner og ligeledes begge tager de første skridt i derby-sæsonen. Suppleret med andre lovende fireårshopper som Go Aveve og Gabi Kyvsgård kan et forrygende opgør være i vente, lyder det i dagens baneprogram.
Dagens baneprogram findes her.
Disse starter i dag og de er formidlet her
I dagens baneprogram finder man flere heste, der er formidlet gennem salgsmenuen på Travet.dk. Det handler om følgende:
- First Choice
- Geo
- Golden C N
- Puddingen
- Flicka Gry
I 2020 udbød man den dengang 3-årige First Choice til salg på Travet.dk, og Stald GT ApS slog til kort efter. Hesten gik efterfølgende i træning hos Michael Lønborg i Aarhus.
First Choice var på daværende tidspunkt den dyreste hest, der nogensinde er formidlet fra salgsmenuen. I dag gør First Choice sin anden start i 2022.
Stor berøringsflade
Travet.dk følges af mere end 14.000 mennesker på Facebook, hvilket gør os til det danske travmedie med den største berøringsflade i det daglige. Det er således gået stærkt, siden vi satte vores medie i støbeskeen oktober 2014.
Vi har været for dårlige til at opdatere vores Instagram profil i en periode, og denne følges aktuelt af 960 personer. Det giver os en daglig berøringsflade med rigtig mange mennesker.
Vi er meget taknemmelige og stolte over så mange mennesker, har lyst til at følge vores travmedie. Det gælder også sportens trænere, opdrættere og aktive.
Det er vi meget ydmyge omkring, og det forpligter os hele tiden til, gøre vores ypperste for at forbedre/dygtiggøre os.
Hesselborg Foto.






