Opfølgning – På skrivelse d. 2. februar
Den 2. februar kunne vi melde ud om de nye svenske regler i svensk travsport. Her offentliggjorde vi skrivelsen fra de svenske forbund omhandlende de nye rejseregler.
Her skrev vi:
Svensk travsport er i dag kommet med nye regler for kuske som deltager i løb på to baner. Det meddeler det svenske forbund på deres hjemmeside i dag.
Fra og med d. 1. marts 2022 findes en afstandsgrænse for, hvor langt en kusk må rejse for at deltage i løb på flere baner samme dag. Helt konkret snakker man om en distance på 220 kilometer mellem de to baner.
Hvis distancen er mere end 220 kilometer skal kusken meddele og bestemmer sig til, hvilken bane han ønsker at køre på og derefter meddele kørselsændring.
At kuske kører på flere baner dagligt, sker mellem 500 – 600 gange år. Som oftest går det godt, men de senere år har man oplevet de negative konsekvenser med for lange rejser. Stressede bilrejser og kuske som ikke når at varme heste eller snakke med sine hesteejere opleves oftere og oftere.
I reglerne har man fået indskrevet:
“Körsven/ryttare får inte köra/rida (inkl kval/premie) på fler än en svensk bana samma tävlingsdatum om avståndet för enkel resa mellan banorna i avståndstabellen på travsport.se är 221 km eller längre.”
Hele skrivelsen fra de svenske forbund kan fortsat læses her.
Trænerne er ikke tilfredse
I Danmark har udmeldingen også givet en smule debat. En læser har skrevet til os, om de nye regler ikke udfordre EU-reglerne om fri bevægelse. I Sverige har flere kuske offentligt meldt ud at grænsen er for lav.
Til Travronden fortæller:
– Grænsen er for lav. Det er jo ikke noget problem at nå til Solvalla om aftenen efter at have kørt ved lunchløbene i Bollnäs som det er tilfældet den kommende onsdag, siger Mats E Djuse til Travronden.
– Jeg må da have lov til at rejse rundt og køre løb for dem som ønsker at jeg skal køre for dem. Jeg ser på dette som at forbundet prøver at begrænse os i at udføre vores arbejde, siger Rikard N Skoglund.
Det sidste er nok ikke sagt i denne sag. Ulf Ohlsson er ude med, at man har undersøgt tingene ved advokat og rent juridisk mener man ikke at de nye regler kan føres ud i livet. Se Ulf Ohlsson fortælle mere om det her.






