Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Charlottenlund Travbane står på menuen

Der afvikles i eftermiddag løb på Charlottenlund Travbane, hvor der skal afvikles otte løb. I går havde vi på nær to løb vinderhesten med i vores gennemgang, og vi forsøger til dagens løb at gennemgå løb for løb i dag også.

Dagens 1 løb indledes med et løb for den lave klasse. Hvis man så 1 Hamish i prøveløbet, så er man godt klar over at dette godt kunne blive noget over gennemsnittet på sigt. Den skal med, og det samme skal 3 Hullahop og 6 Hit The Road Jack. Undertegnede tror, vinderen skal vindes blandt disse med fordel til 1 Hamish.

Dagens 2 løb giver anledning til flere overvejelser. 4 Kensington vinder inden længe løb, og det kunne godt blive i dag. Hesten går en klasse ned i forhold til de seneste to starter. Den sjove er 10 French Quick, og den har fart til at være med fremme, men skeen skal tages i den anden hånd. 6 Outlook og 8 Flake er fine heste, og kan de tage 20 meter på Kensington? Hvis man vil have flere med, så kunne vi også nævne 1 Livi Noble og 3 Some Personality. Udgangshesten bliver 4 Kensington og Bjarke Haagensen.

Dagens 3 løb er samtidig starten på V5-Spillet. Et godt løb venter, og vi går i ryggen på baneprogramtipperen og tager fire heste med i vores gennemgang. 2 Chap A P vandt sæsondebuten og viste fin form. 3 Felix gør sæsondebut og går nu ind i klassen og sin 5 årssæson efter at være fast deltager i årgangsløbene i 2021. 5 Inertial mødte rigtig gode heste senest og har tidligere gået gode løb i V75-sammenlæng. 7 Wonderboy er en herlig 11-årig, slider der løber med i alle tempo. Kommer det til at stemme, så kan Wonderboy runde dem alle til sidst.

Dagens 4 løb. Det er svært at tippe udenom 3 Eddie Cook, som har hysterisk form. Det er blevet til sejre i årets første to starter, og med spor tre er forudsætningerne gode for endnu en topplacering. De næste bør være 4 Falm, der løber på gode tider i sulkysammenhæng og så 8 Zinzan Cash. Er man ude i flere garderinger, så må det være 5 To Late samt 7 The Patriot.

Dagens 5 løb giver et forsigtigt vindertip til 4 Sir Flax, der stiller med sejre i to af karrierens tre starter. Det hesten leverede, senest var imponerende på Fyens Væddeløbsbane. Har man overvejelser om flere heste er der flere om buddet efter Sir Flax. 2 Grønært, 7 America Style, 10 Shadow Brodde og den sjove 11 Felix K. Vinderbuddet hedder Sir Flax og Mads Hviid.

Dagens 6 løb er samtidig afsluttende afdeling af V5-Spillet. Et åbent løb, hvor udgangshesten bliver 2 Quick Overview med Theo Damsgård. Vandt senest i Aalborg og har her 20 og 40 meter ned til de værste konkurrenter. 4 Ima Cheerleader og 6 Elly Torp har god form. Den sjove i denne afdeling er 8 Dollar Dream, som tilbage i december måned løb en tidsnotering, som bør række til en topplacering i dag. Vi nøjes med de fire heste i vores gennemgang.

Dagens 7 løb er et fantastisk godt spilleløb, hvor mange er i spil. Vi har en helt stor fidus til 10. The Gambler, som har vist nogle forrygende afslutninger. Kommer den bare nogenlunde til, så kan den være en af de sjove til i dag. Favoritspillerne går uden tvivl på 2 Riley S W og 3 Demsey Cloc, men modbud er der nok af. Rene Kjær sidder bag 7 Ecu Egedal, som kan meget på sine gode dage. Dandit kan være den næste, men så er vi også ude og gardere med mange i sidste afd. Udgangshestene bliver 2,3 og 10.

Dagens 8 løb. Er man fræk, så siger man kast en terning, men sådan fungere tingene ikke helt. En fejlfri 5 Countess P D skal normalt række et stykke. Det samme skal 7 Elvira og 13 Try Me. Hvis man overvejer flere, så 11 Thor Mosebo og 14 Victory Island triobud.

Udgået heste

Løb nr. 5 – hest nr. 3 Elsa Park er udgået af dagens løb.

Løb nr. 8 – hest nr. 6 Zillavinn er udgået af dagens løb.

Et baneprogram kan findes på følgende link.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet