Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Martin Andreasen udbygger sit cv

Han kan kalde sig årets danske amatør 2019. Han kan kalde sig dansk mester for amatører og så er han nu også amatørchampion på hjemmebanen i Skive 2022.

Martin Andreasen kan også bryste sig af en titel som årets danske travamatør. En titel, som han vandt ved Hestesportens galla i 2019. Et år, hvor det blev til 18 sejre og en derbydeltagelse.

Martin Andreasen kvalificerede sig i 2019 til en start i Dansk Hoppe Derby med Daniella Gardenia. En hest, som vi flere gange her på siden har fortalt historien om.

Den sindige jyde er ikke en mand med de store armbevægelser men man lader resultaterne tælle sit eget sprog. Som opdrætter er Martin Andreasen manden bag Enjoy The Game og hele familievirksomheden deltager i og omkring hestene.

Familien, tæller far Anton, hustruen Rikke og de tre børn Thea, Matthias og Daniella.

Galla2019 TravAmatoerKusk MartinAndreasen scene fo LJ

Far, søn, børnebørn hjælper alle til og meget af dagligdagen handler om heste. Når Martin Andreasen går på arbejde, lugter det dog også af hest. For Martin er uddannet beslagsmed og får sin faste indtægt ved at sko heste.

I år er det lykkedes Skive-amatøren at forbedre tallene fra 2019. Det er således blevet til 19 sejre og 387.875. Det kunne ligne en kommende nominering ved hestesportens galla til Martin Andreasen.

Travet.dk har svært ved at få en fod indenfor hos de danske opdrættere. Den udfordring, har vi bla. løst ved at besøge familien Andreasen i Karup flere gange.

Martin Andreasen sætter sig i sulkyen igen den 29. december, hvor det gælder Aalborg og her medbringer man sin egen Go To Win The Game, der kommer med fire sejre i år.

Fotos Burt Seeger og Martin Timm Holmstav.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet