Kong Venience mod 300.000 eller
Det har været en god sæson foreløbigt for Panamera Racing-opdrættede Kong Venience, der jagter årets femte sejr ved løbene på Solvalla.
Fireåringen blev godkendt på Eskilstuna sidste år af sin træner Markus B. Svedberg på en 19-tid, og blot to uger senere blev debuten afklaret med en sjetteplads.
En af treårssæsonens bedste løb var et tre- og fireårsløb på Solvalla, hvor Kong Venience sluttede på tredjepladsen bag Kajak Sisu og Icebreaker Pellini.
Det blev til to andenpladser og tre tredjepladser som bedst sidste år, hvor hesten ikke kom i vindercirklen ved en eneste lejlighed i det svenske.
Året blev sluttede på Solvalla, hvor det blev til en sjetteplads i starten af december måned, inden hesten fik en mindre løbsferie.

Fra sejr til sejr
Simon Helm fik chancen bag Kong Venience, da den gjorde årets første sejr på Eskilstuna. Det blev til karrierens første sejr, men allerede starten efter endte det i galop.
På Rättvik kunne hesten tage sin anden sejr i karrieren med Markus B. Svedberg, inden den galoperede på Örebro i den efterfølgende start for Simon Helm.
De to seneste starter er også endt med sejr. Først på Romme og sidenhen på Bro Park. Begge var det også med dens træner i sulkyen.
I aften gælder det spor otte over 2140 m. Auto for Kong Venience, og der er en førstepræmie i løbet på 300.000 skr.

Halvbror til Kolgjini-hest
Den italienskfødte Valentina Wind nåede kun at få Kong Venience, mens den var følhoppe hos Panamera Racing. Det er dog også blevet til andre afkom.
Hos Kolgjini-familien blev hoppen året efter mor til Kilimanjaro Face, der foreløbigt har vundet en enkelt gang i ni starter og indløbet 228.319 skr.
Valentina Wind er desuden mor til to afkom, som endnu ikke har startet. 2022-fødte Eugenius Face samt 2023-fødte Full Send.
I sin aktive karriere nåede Valentina Wind at starte 19 gange. Det blev til to sejre, tre andenpladser og fire tredjepladser samt 664.394 skr. indkørt.
Fotos af
Lina Alm






