Dansk Trav og Galop Union – Pressemeddelelse
Dansk Trav og Galop Union har aflagt dels årsrapport til Kulturministeriet for 2023 og dels regnskab for 2023 til Spillemyndigheden i henhold til bekendtgørelse nr. 72 af 29. januar 2018 om det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.
Resultatet for 2023 for DTGU udviser et underskud på 4.834 t.kr. i forhold til et budgetteret underskud på 528 t.kr., hvilket primært skyldes en øget disponering af investeringstilskud til væddeløbsbanerne.
Der er i 2023 særskilt disponeret 2,9 mio.kr. til breddeløb, 3,0 mio.kr. til understøttelse af opdræt samt 3 mio.kr. til aktiviteter for pony- og ungdomssporten til understøttelse af fødekæden inden for hestevæddeløbssporten. Egenkapitalen udgør herefter 16.473 t.kr. Der henvises til årsrapporten – som er vedhæftet – for en yderligere uddybning af udviklingen i regnskabets poster.
Der er for 2024 disponeret midler for 116,7 mio. kr. i forhold til de 112,4 mio. kr., som blev disponeret i 2023.
Forskellen kan primært henføres til en yderligere stigning i afsatte midler til investeringstilskud til væddeløbsbanerne for at understøtte udviklingen af banernes sportslige og kommercielle aktiviteter. Som særlige disponeringer er der i 2024 fortsat afsat 2,9 mio.kr. til breddeløb samt herudover 1,5 mio. til understøttelse af salgsindsats ude på banerne og 3,0 mio.kr. til understøttelse af publikumsindsats.

Egenkapitalen forventes herefter konsolideret med 1,7 mio.kr., således den ultimo 2024 udgør i niveau 18 mio.kr.
På foreningens generalforsamling var der genvalg til bestyrelsen af Egon Jensen, Nick Elsass og Claus Kolin, som herudover består af Peter Friis Pedersen og Jens Ditlev Lauritzen.
Regnskabet for 2023 til Spillemyndigheden omfatter Hestevæddeløbssporten i Danmarks samlede indtægter fra det særlige bidrag, udlodningsmidler og andre indtægter afledt af afholdelse af hestevæddeløb, samt de udgifter der er knyttet hertil. Regnskabet udviser samlede indtægter på 193.358 t.kr. og samlede udgifter på 192.932 t.kr.
I forhold til 2022 er der tale om en stigning i samlede indtægter i niveau 12 mio.kr., som primært kan henføres til indtægter fra samarbejds- og sponsoraftaler herunder bidraget fra Svensk Travsport.
På udgiftssiden bemærkes især en stigning i afholdte og disponerede investeringer på ca. 11 mio.kr. For yderligere specifikation af indtægter og udgifter henvises til regnskabet, som er vedhæftet.
Filer:
Årsrapport – Klik her.
Regnskab – Klik her.







