Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kim Pedersen: “Jeg har aldrig haft så gode forhold”

Kim Pedersen: “Jeg har aldrig haft så gode forhold”

Kim Pedersen kunne onsdag fejre sin første sejr som træner i Sverige. – Det var en fantastisk følelse, siger han efter, at den norsk-ejede Kalle May (e. Great Challenger) vandt sin sæsondebut på Axevalla.

8a70e1d38aaf7

Den 5-årige vallak leverede en stærk præstation, da han gik i tredjespor på sidste langside og sikrede sejren i 1.15,3a/2140 meter.

– Jeg synes, han gjorde det rigtig godt. Han har været væk fra løbene i lang tid og havde brug for at få et løb i kroppen. Han har føltes klar i træningen, men løb er altid noget andet, forklarer Pedersen til TGN.NO.

Næste opgave bliver Solvalla om 13 dage, hvor Kalle May skal starte i et amatørløb med Vemund M. Drolsum i sulkyen.

“Jeg tror, han får en rigtig god sæson”

– Hvilke forventninger har du til Kalle May i år?

– Han har tidligere vundet flere kvalifikationsløb til de danske årgangsløb, men det er desværre ikke lykkedes i finalerne. Jeg føler, at hans indtjening ligger under det niveau, han egentlig burde have. Forhåbentlig kan han samle en del penge sammen i år. Jeg tror på, at han får en rigtig god sæson, siger Pedersen.

Kim 3

Venter svensk licens – og har aldrig haft bedre træningsforhold

Kim Pedersen afventer fortsat sin svenske trænerlicens, men forventer, at den falder på plads i marts. Indtil da arbejder han videre med stor optimisme.

– Vi har helt fantastiske træningsforhold. Jeg har aldrig haft så gode forhold om vinteren før. Vi har kunnet træne hestene godt, og de føles klar til opgaverne, siger han.

I stalden står også et spændende nyt navn: Luxury Rain (e. Face Time Bourbon), lillesøster til Ganga Bae, der har tjent 4,7 millioner kroner.

– Derudover forventer vi at få flere nye heste ind snart. Alt i alt er jeg meget tilfreds med, hvordan tingene ser ud lige nu, siger Pedersen.

Bragt i samarbejde med Trav365.no

banner spring taars

 

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads