Karaboudjan hentede en million
Karaboudjan (Walner) var først i mål i Drottning Silvias Pokal for Erik Adielsson. Den 4-årige amerikaner trænes i det daglige af Adrian Kolgjini, som dermed fik endnu en storløbssejr.
Erik Adielsson kørte frem kort efter 500 meters noteringen, og kunne overtage føringen. Det var en position som han sidenhen ikke gav fra sig.
I dag kunne Karaboudjan sejre i tiden 1.12,5/2140 m. Auto.
De efterfølgende placeringer besatte Willa Explosive, mens Eteria var tredje.
Der var en million svenske kroner i førstepræmie.

Kommentar fra Erik Adielsson.
”Det er en fantastisk hest at få lov til at køre, og samtidig køre sådan en hest for Adrian. Der er så mange følelser i det her, og trods familien, og jeg ikke altid har været enige om tingene, så har vi altid fundet en løsning, og vendt tilbage til hinanden.
Det er en hoppe der har meget ugjort på væddeløbsbanerne, og Adrian har formået at finde de sidste procenter i hesten, kunne Erik Adielsson bla. fortælle til ATG.”
Erik Adielsson begyndte at køre travløb som 18-årig og har sidenhen kørt ca. 32.000 løb. Det er blevet til mere 5.300 sejre, og der er indkørt 654 millioner skr. i karrieren.
Når man snakker dyrevelfærd og moralsk kompas, så er det også vigtigt at fremhæve de positive eksempler. Her er Erik Adielsson et soleklart eksempel.
Kørte 10.000 løb uden en bøde
Dyrevelfærd og etik skal være et fokuspunkt i travsporten. Det er underordnet om det hedder USA, Frankrig, Sverige, Norge eller Danmark, så skal der være et sæt spilleregler, som der spilles efter.
Hvis travsporten ønsker anerkendelse i den brede befolkning, ønsker at tiltrække hesteejere, nye spillere, så gælder det om at mindske de uheldige episoder, hvor man går over den tilladte grænse.
Der findes brodne kar i alle sportsgrene, men der findes også det stikmodsatte. Erik Adielsson er en af de mest benyttede catchdrivere i Sverige, og hans elegante kørestil er et studie i sig selv.
I 2021 oplyste Solvalla at Erik Adielsson havde kørt 10.000 løb uden en bøde.
Fotos af:
Stein Larsen – Trav365.no.







