Jeppe Rask til Aarhus med en hest
Jeppe Rask modtog i oktober måned den nu 5-årige Franz Jæger (Googoo Gaagaa) i træning. I morgen starter Skive-træneren Franz Jæger på Jydsk Væddeløbsbane.
Franz Jæger har startet 29 gange i karrieren, hvilket har medført syv sejre og 143.064 kr. I år er det blevet til en enkelt sejr og en sæsonindtjening på 23.750 kr.
I morgen gælder det spor fem i Liga 4-løbet. Løbet afvikles over distancen 1800 m. Auto.
Skive-træner Jeppe Rask er både en dygtig træner og kusk.
Jeppe Rask driver i det daglige en trænervirksomhed med 21 heste.
Jeppe Rask fik i 2016 trænerlicens, og efter de to første år, hvor han lige skulle finde fodfæste, så kom gennembruddet for alvor i 2018 med 25 sejre og en indtjening på godt 650.000 kr. Den indtjening blev fordoblet det efterfølgende år, og i dag har Jeppe Rask slået sit navn fast med syvtommersøm.
En ihærdig ung træner, der knokler for at få tingene til at lykkes, og lykkes gør det for Jeppe Rask. Skive-træneren står i år noteret for 18 sejre og en sejrsprocent på 15.
Jeppe Rask bestod trænerkurset i 2013, og inden springet som A-licens træner arbejdede han for store trænere som Bo Westergaard, Peter Jensen og Flemming Jensen. Det hele startede dog hos en af de nuværende trænerkollegaer i Skive.
Jeppe Rask startede som 15-årig hos Knud Mønster, og han har dermed fået masser af input og erfaring til at sammensætte eget træningskoncept. Et koncept, han som A-licens træner høster frugterne af i dag.
Træner med hos Bo Westergaard
Freddy Christensen (FC Bryggen ApS) solgte for år tilbage sin virksomhed, og har sidenhen haft mere tid/overskud til travsporten, hvor han har investeret massivt. Freddy Christensen er med på flere meget fine heste, og dette fordelt ud på flere trænere.
“Jeg hjælper til to gange om ugen hos Bo Westergaard, hvor jeg kører lidt med sammen med bla. Kaj Westergaard og Finn Larsen. Det får vi en masse tid til at gå med, og vi hygger os med dette, kunne han fortælle tidligere på året til Travet.dk.
Fotokreditering – Gorm Foto







