Højgård Hestehospital advarer danske hesteejere om ahornforgiftning, der kan udvikle sig livstruende på få timer. Hospitalet har selv behandlet ramte heste i år og opfordrer til at kontakte dyrlægen allerede ved de første tegn på, at hesten opfører sig anderledes.
Højgård har behandlet danske tilfælde
Advarslen kommer, mens flere europæiske lande melder om usædvanligt mange tilfælde af atypisk myopati, som forgiftningen også kaldes. Højgård kender desuden til tilfælde andre steder i Danmark. I sin udmelding på Facebook retter hospitalet især opmærksomheden mod de små forandringer, som kan være begyndelsen på et alvorligt sygdomsforløb.
En hest behøver nemlig ikke fremstå voldsomt syg fra starten. Derfor er hospitalets opfordring at følge hestens daglige trivsel tæt og reagere på mistanken, frem for at vente på de mest karakteristiske symptomer.
De første tegn kan være diskrete
Usædvanlig træthed, stive bevægelser, rystelser og sved uden en oplagt forklaring er blandt de tegn, Højgård fremhæver. For den, der passer hesten til daglig, kan ændringen i begyndelsen blot være en oplevelse af, at den ikke er helt sig selv.
Senere kan sygdommen vise sig med udtalt muskelsvaghed, vejrtrækningsproblemer og mørkebrun urin. Hårdt ramte heste kan blive liggende uden at kunne rejse sig. Det er netop denne udvikling, hospitalet ønsker at få hesteejere til at reagere før.
Appetitten giver heller ikke nødvendigvis et retvisende billede af tilstanden. Den britiske veterinære giftinformation, Veterinary Poisons Information Service, beskriver, at forgiftede heste ofte fortsat har normal eller øget appetit. At hesten vil æde, udelukker derfor ikke alvorlig sygdom.
Symptomerne kan samtidig minde om andre lidelser, blandt andet kolik. Hesteejeren skal derfor ikke selv forsøge at stille diagnosen ud fra et enkelt tegn. Dyrlægens vurdering skal sammenholde hestens tilstand med dens adgang til folden og mulige giftige plantedele.
Giftstoffet rammer musklerne
Ahornforgiftning forbindes med giftstoffet hypoglycin A, der findes i blandt andet ahornens frø og spirer. Den relevante træart i denne sammenhæng er ahorn, også kaldet ær, med det botaniske navn Acer pseudoplatanus. De vingede frø er kendt som små helikoptere.
Når hesten indtager giftstoffet, forstyrres musklernes energiomsætning. Det kan give omfattende skader på den muskulatur, som holder hesten stående og gør den i stand til at bevæge sig. Også hjertet og musklerne, der bruges til at trække vejret, kan blive påvirket.
Royal Veterinary College forklarer, at den mørke, rødbrune urin skyldes nedbrydning af muskelvæv, hvor nedbrydningsprodukter udskilles gennem nyrerne. Misfarvningen er dermed et tegn på skader inde i kroppen og ikke blot en forandring, der kan vurderes isoleret.
Sygdommen kan ramme heste og ponyer på tværs af racer og aldersgrupper. Den er derfor også relevant for travsportens heste, uanset om de er i træning, går som ungheste eller bruges i avlen.
Frøene kan komme udefra
Højgård peger på, at foldens egne træer ikke er det eneste, man skal undersøge. Ahornfrø kan blive ført med vinden fra træer uden for indhegningen. En fold uden ahorntræer er således ikke automatisk fri for det plantemateriale, der kan udløse forgiftningen.
Risikoen bliver desuden større, når græsmængden er begrænset. På en sparsomt bevokset fold kan hestene lettere få frø med under græsningen. Derfor indgår adgang til tilstrækkeligt grovfoder som en væsentlig del af hospitalets råd til hesteejerne.
Årsagen til efterårets mange europæiske tilfælde er ikke fastslået. Stor frøsætning hos nogle træer og vindens spredning af frøene nævnes som mulige forklaringer. De forhold bør dog ikke fremstilles som en dokumenteret forklaring på samtlige sygdomstilfælde.
Giftindholdet er heller ikke konstant. Royal Veterinary College beskriver i sin opdaterede vejledning fra 2026, at koncentrationen kan variere mellem træer, mellem forskellige plantedele og fra år til år. Tidligere problemfri afgræsning er derfor ingen garanti for, at en fold fortsat er sikker.
Advarsler fra flere lande
Den danske udmelding kommer på baggrund af bekymrende meldinger fra udlandet. Ifølge Højgård rapporteres der næsten dagligt om nye tilfælde i de hårdest ramte områder af Schweiz, mens britiske hesteklinikker også har advaret hesteejerne.
Den schweiziske organisation Equi-Scope har i en aktuel advarsel omtalt flere sygdomsudbrud i Juraområdet, registreret gennem overvågningssystemet Equinella. Flere heste er blevet ramt, og nogle er døde. Meldingen understreger, at forgiftningen kræver opmærksomhed i efterårets foldpasning.
De udenlandske oplysninger siger imidlertid ikke noget præcist om omfanget i Danmark. Højgårds erfaring med danske patienter er den konkrete anledning til hospitalets opfordring herhjemme.
Ingen specifik modgift
Der findes ingen specifik modgift mod ahornforgiftning. Behandlingen skal i stedet understøtte den syge hest, og Højgård fremhæver hurtig diagnostik og tidlig behandling som afgørende for at give den bedst mulige chance for at overleve.
Dyrlægen kan tage blodprøver for at undersøge, om der er tegn på muskelskader. Derudover findes analyser, som kan påvise eksponering for hypoglycin A. Prøverne bidrager til at afklare sygdommen, men skal vurderes sammen med den kliniske undersøgelse.
Den britiske hesteklinik B&W Equine Vets beskriver, at behandling ved begrundet mistanke ofte sættes i gang, før den endelige bekræftelse foreligger. Alvorligt ramte heste kan have behov for indlæggelse, intensiv overvågning og væskebehandling direkte i blodbanen.
De andre heste skal også vurderes
Hvis én hest bliver syg, bør opmærksomheden omfatte hele gruppen på folden. Højgård anbefaler, at de øvrige heste vurderes af en dyrlæge, selv om de endnu ikke viser symptomer. De kan have været udsat for samme giftkilde. Et studie har også påvist hypoglycin A i blodet hos tilsyneladende raske heste, der delte fold med heste med atypisk myopati.
Atypisk myopati smitter ikke mellem heste. Problemet ved flere heste på samme areal er deres fælles adgang til frø eller spirer. B&W Equine Vets anbefaler derfor, at foldkammerater fjernes fra det mistænkte græsningsareal og undersøges med blodprøver for muskelskader.
Gennemgå folden og foderadgangen
Højgårds forebyggende råd er at kontrollere foldene for nedfaldne ahornfrø og om muligt undgå afgræsning på arealer med store frømængder. Gennemgangen bør også omfatte omgivelserne, så træer uden for hegnet indgår i vurderingen af, hvor frøene kan komme fra.
Adgangen til hestefoder skal vurderes sammen med foldforholdene. Tilstrækkeligt grovfoder kan mindske hestenes afhængighed af sparsomt græs, men gør ikke et areal med giftige ahornfrø sikkert. Equi-Scope understreger, at supplerende fodring ikke erstatter behovet for at undgå risikofyldte folde.
Opmærksomheden bør også række frem til foråret, hvor ahornens spirer kan udgøre en risiko. Ved tvivl om træarten anbefaler Royal Veterinary College at få hjælp til bestemmelsen: Arterne kan ligne hinanden, men alle træer i lønfamilien indeholder ikke det samme giftstof.
Fotos: Travet.dk’s billedarkiv. Billederne er arkivfotos og viser ikke de omtalte forgiftningstilfælde.
