Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Pressemeddelelse – Sådan giver du hesten en tryg og sund sommer

Pressemeddelelse – Sådan giver du hesten en tryg og sund sommer

Sommeren er på vej med varme dage, grønne folde og flere timer udendørs for både heste og ryttere.

Men den lyse årstid byder også på udfordringer som hedeslag, insektbid, forfangenhed og giftige planter, men her er 9 råd til danske hesteejere, der vil sikre deres firbenede en sund og tryg sommer.

IMG 2114 scaled 1

1.Se hesten efter hver dag
Heste på døgnfold bør tilses dagligt. Små sår fra spark, bid eller insektstik kan hurtigt udvikle sig i varmt og fugtigt vejr. Tidlig behandling mindsker risikoen for infektioner.

2. Væn hesten langsomt til græs
Når din hest begynder at spise frisk, nærende græs, øges risikoen for forfangenhed. En af årsagerne kan være overspisning kombineret med for lidt motion – især hvis hesten i forvejen har underliggende sygdomme. Hesten kan blive forfangen på blot et par timer. Sørg derfor for at vænne din hest gradvist til at spise græs over et par uger.

3. Hold øje med øjnene
Mange heste udvikler rindende øjne i løbet af sommeren. Fluer og stærkt sollys kan irritere hestens øjne og i værste fald føre til behandlingskrævende betændelsestilstande. Hvis hesten skeler eller har rindende øjne med tykt sekret, bør en dyrlæge kontaktes. Fluemaske kan være en effektiv forebyggelse.

En travhest til dyrlaegen

4. Pas på giftige planter
Nedbidte eller tørre, visne folde kan få heste til at spise planter, de normalt undgår. Blandt de farlige planter er taks, alsikekløver og agern fra egetræer, som kan skade både lever, nyrer og fordøjelse. Hesteejere bør derfor jævnligt gennemgå folden for giftige vækster. . Hvis du har mistanke om, at din hest har spist giftige vækster, skal du kontakte dyrlægen straks.

5. Sørg for skygge og solbeskyttelse
Et godt udeareal skal have vegetation, der giver hesten skygge i de varme timer. Især lyse eller upigmenterede muler kan blive solskoldede. Solcreme til dyr eller ophold i stalden midt på dagen kan beskytte mod forbrændinger og eksem.

6. Giv din hest rigeligt med frisk vand
Heste skal have adgang til frisk drikkevand hele døgnet. Samtidig bør du undgå, at de drikker fra stillestående vandhuller, hvor alger kan give forgiftning og maveproblemer. Symptomerne på algeforgiftning er generel svækket tilstand og dårlig mave.

Hest 2 1024x683 1

Fjern flåter hurtigt
Flåter kan overføre sygdommen anaplasmose til heste. Symptomerne kan være feber, hævede ben, ændret gang og sløvhed. Gør det derfor til en vane at tjekke og fjerne flåter fra din hest. Jo længere tid flåten har kontakt med din hest, jo større er risikoen for, at den overfører infektionen.

Forebyg insektbid og sommereksem
Insekter er en stor gene for mange heste i sommermånederne, og nogle hesteracer er særligt udsatte for eksem. Insektspray, fluemasker og insektdækkener kan hjælpe med at beskytte hesten mod bid og hudirritationer.

Vedligehold foldens hegn
Sommer betyder ofte mere tid på folden, og derfor er det vigtigt at kontrollere hegnene jævnligt. Løse eller slappe hegn kan føre til alvorlige skader, hvis heste vikler sig ind i dem. Græs og buske bør holdes væk fra elhegnet, så strømmen fungerer optimalt – især i tørre perioder, hvor jordspyddet kan have brug for fugt.

Hest scaled 1

Sådan giver du hesten en tryg og sund sommer

Pressemeddelelsen kommer fra Agria og er udsendt af ritzau.

Travet.dk bringer altid gerne relevante pressemeddelelser på vores platforme. Vi bringer ligeledes gerne læserbreve, læserreaktioner og materiale fra relevans for dansk travsport.


2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

DUMBO med tekst scaled 1

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads