Har Jeppe Rask en debutvinder
Jeppe Rask kommer med en interessant hest til hjemmebanens løb. I dagens 5 løb sender Skive-træneren Great Challenger-sønnen Funny Money ud. En hest, der ejes og er opdrættet af Niels Hundebøll.
De fleste trav-entusiaster kender til moderen Outstanding Lady, der i flere år leverede stærkt på de danske væddeløbsbaner. Outstanding Lady afsluttede karrieren med 19 sejre og 487.666 kr.
Funny Money er første afkom efter Outstanding Lady, og i dagens baneprogram har hesten fået vindertippet. Til Fast Track Racing udtaler Jeppe Rask sig således.
– Den sad i spids i sit prøveløb det meste af vejen, hvor det var den af Jeppe Juels, der vandt (Freeze – red.). Det er en god hest, så det skal vi ikke være så kede af.
Jeg forventer, at han kan lidt bedre end de 21, han gik i prøveløbet. Jeg var ikke helt tilfreds med aktionen på ham, så vi har skoet ham om, og så håber vi, at det falder heldigt ud.
Han skal bare ud og i gang og have et fornuftigt løb. Det er svært at vurdere chancerne, da ingen af dem har startet før. Han har været lidt syg efter prøveløbet, men skal nok følge med dem. Går han et fornuftigt løb og får en præmie, så er vi tilfredse –
Se alle trænerkommentarer til i dag på linket her.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]






