Indbringende weekend for Steen Juul
Det blev en indbringende weekend for Steen Juul, der med sejre i Jydsk 4-årings Grand Prix, Preben Munchs Mindeløb og flere fremtrædende placeringer indkørte mere end 560.000 kr.
Det blev helt nøjagtigt til 562.210 i indkørte præmiekroner for Steen Juul denne weekend. Det blev til tre sejre og endnu mere imponerende, er følgende statistik.
Steen Juul havde i weekenden 13 køreture og samtlige af disse resulterede i præmiegivende placeringer. Det resultat er imponerende.
Lunden-træneren fylder inden længe 70 år, men på trods af dette kører Steen Juul med en sejrsprocent på flotte 25. Det er bare at løfte på hatten!
Oversigten over weekendens starter for Steen Juul.
Søndag
Commit Boom Bay – 100.460 kr.
Created Face – 3.000 kr.
Extreme – 305.000 kr.
Chablis – 5.000 kr.
Bvlgari Peak – 15.000 kr.
Dream Of Succes – 1.500 kr.
Giant Design – 1.500 kr.
Lørdag
Fly High Shadow – 15.000 kr.
Fossa – 7.500 kr.
Exclusive Laser – 92.000 kr
Peakadilly – 6.250 kr.
Taste Of Diamonds – 2.500 kr.
Flower Dust – 7.500 kr.



