Gør alvor af truslerne
Gør alvor af truslerne
»Det kommer aldrig til at vende – aldrig«
Lutfi Kolgjini har i flere år talt om at skrue ned for avlsvirksomheden. Nu gør han alvor af det, og budskabet fra den frisprogede svensker er ikke til at tage fejl af.
– Jeg har kun bedækket 22 hopper i år. Normalt ligger jeg mellem 45 og 48, så jeg har halveret omfanget, siger Kolgjini til Sulkysport.
Hvorfor?
– Jeg tror ikke længere på det her skidt.
Samtidig satser hans to sønner, Adrian og Dante, for fuldt på travsporten, men det er ikke nogen grund for Kolgjini til at fortsætte som hidtil.
– Jeg kan ikke fortsætte med at drive en underskudsgivende virksomhed ved siden af det, de beskæftiger sig med. Jeg er ikke milliardær, og der skal komme penge ind hvert år for at holde det her kørende. Regnskabet viser underskud, og så kan jeg ikke blive ved længere – i hvert fald ikke i samme omfang, fastslår han.
Træt af al den snak om bredden
Kolgjini har siden slutningen af 1990’erne drevet et omfattende opdræt, som kort efter årtusindskiftet fik opdrætternavnet »Face«. I mange år har han været stærkt kritisk over for den retning, Svensk Travsport (ST) har ført sporten i, og hans ordvalg er ikke blevet mere afdæmpet med tiden. Ifølge Kolgjini burde ST i højere grad skabe bedre vilkår for eliten og et tydeligere skel mellem top og bredde.
– Der er ikke noget håb med den nuværende ledelse i sporten. De tager fejl, når de kun tænker bredde, bredde, bredde. Og når jeg siger det, mener jeg selvfølgelig, at vi skal have mange amatører og mindre trænere involveret i sporten. Den store fejl ved det brede fokus er, at forskellen mellem præmiepengene på de store og små baner er for lille, siger han og fortsætter:
– Det er klart, at de større trænere tager til mindre baner, når præmiepengene er de samme som på hjemmebanen. Hvis eliten står for 95 procent af omsætningen, hvad enten det er V85, V86 eller V64, og kun får 50 procent af præmiepengene tilbage, så er det et regnestykke, jeg ikke kan få til at hænge sammen.
Han peger også på, at bredden fik hovedparten af den præmiestigning, som ST gennemførte for nogle år siden.
– Jeg er så træt af det her breddefokus. Den investering har ikke givet en eneste krone tilbage til sporten eller hesteejerne. Af de ekstra 100 millioner kroner, vi fik, gik 70 millioner til bredden. 70 millioner kroner! Jeg er så træt af, at breddesatsningen har fået 70 procent af midlerne. Nej, på den måde … det kommer aldrig til at vende, aldrig, hvis vi bliver ved med at lave den slags fejlinvesteringer.
– Og som jeg har sagt før: Hvem gavner breddesatsningen egentlig? De mindre trænere og amatører tjener ikke flere penge, når de store trænere rejser langt for at starte på små baner, fordi præmiepengene dér også er så høje. Desuden er det hesteejerne, der ender med regningen, når rejseudgifterne stiger som følge af denne satsning på bredden. Præmiepengene står stille, mens alt andet i samfundet er blevet dyrere.
Nu kommer endnu en overraskelse
Men tilbage til avlshopperne. Halvdelen bliver ikke bedækket i år – men hvad skal der så ske med dem?
– Nu kommer endnu en overraskelse. Alle de hopper, jeg ikke har bedækket i år, kommer til salg i november, når føllene er fravænnet. De hopper, jeg ikke kan få en rimelig pris for, vil jeg afregistrere hos Svensk Travsport og gøre til hobbyheste, siger han og forklarer, at han ikke ser nogen vej tilbage:
– Det er uundgåeligt, at vi kommer til at have 35 procent færre konkurrenceheste i 2030, og så kan enhver jo forstå, at det vil ende galt. Jeg kan ikke se, hvordan den nuværende ledelse i ST skal kunne ændre på det. Det ser jeg simpelthen ikke. Hesteejerne og de mennesker, der investerer store penge i sporten, skal have mere tilbage. Der burde ikke findes et eneste løb for 2- eller 3-årige med under 100.000 kroner i førstepræmie i de årgange, hvor der er flest heste.
