Forest Jet fjerde i 11 notering
Der bliver løbet stærkt blandt 3-åringerne i Breeders Course udtagelsesløbene. I dag skulle Jan Friis-trænede Forest Jet løbe hurtigere end nogensinde tidligere for at være fjerde.
Forest Jet satte i dag ny personlig rekord med 1.11,8/1640 m. Auto.
Den præstation rakte til en fjerdeplads og 17.500 skr.
Italiensk travsport har markeret sig stærkt hele året i Sverige, og i dag var ingen undtagelse. Tre af de første fire i dagens udtagelsesløb var således italienskregistrerede treåringer.
Vandt løbet gjorde Alessandro Gocciadoro-trænede Fellow Wise As i tiden 1.11,2/1640 m. Auto. Sejren indbragte 100.000 skr., og i sulkyen sad Örjan Kihlström.

Fine forhold
I den lille by Vemb, ved den jyske vestkyst, startede Jan Friis i 2002 op som travtræner, hvor hjemmebanen er Skive Travbane. Allerede få måneder efter opstart af virksomheden, oplevede den nystartede stald stor triumf, da Giant Flamingo vandt Dansk Trav Kriterium – et af de største løb for 3-årige heste.
Staldende består hovedsageligt af ungheste, som målrettet formes til at blive aktive væddeløbsheste. Jan Friis har i mange år været en fast bestanddel af de klassiske løb, og dette med et langt mindre hestemateriale end mange af sine kollegaer. Skive-træneren har 13 gange tidligere været repræsenteret i derbysammenhæng, hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel.
Her på siden, har vi flere gange fortalt om Jan Friis måde at drive sin trænervirksomhed på. Det er i sig selv imponerende, den måde tingene er sat i system.
Jan Friis køber hvert år heste på de danske auktioner. Det gør han, også uden at have kunder til disse heste i første omgang, men år efter år så sælges disse heste til nye eller eksisterende kunder. En anderledes tilgang til tingene i forhold til mange andre trænere, hvor der indkøbes hest til en specifik kunde.

Vi har besøgt ham hjemme
Vi har ved selvsyn set, hvordan Jan Friis og hans familie arbejder med tingene. Vi var meget imponeret over den måde som træningen var fastlagt for den enkelte hest, og intet var overladt til en tilfældighed, men man forsøgte at tage højde for alt.
Det gælder også omkring arbejdet med staldens ungheste, men også på foder. Her forsøger man ligeledes at optimere, hvor der kan optimeres kan for at være konkurrencedygtige.’
De ting kan man supplere med fine træningsfaciliteter.
Se dagens løb her.








