Regeringens forslag om at forbyde omsætningsbaseret kommission til tredjeparter i spilbranchen skal også omfatte fremtidige betalinger under allerede indgåede aftaler. Det fremgår af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidts svar til Folketingets Skatteudvalg den 9. november 2026. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget.
Udmeldingen kommer under behandlingen af L 37, der blandt andet skal skærpe reglerne for markedsføring og udbud af spil. Spørgsmålet om eksisterende samarbejdsaftaler er blevet rejst i Folketinget, fordi forslaget ikke alene vedrører kontrakter, der bliver indgået efter de nye reglers ikrafttræden.
Ministerens svar om eksisterende aftaler
I spørgsmål 14 til lovforslaget har Venstres Marie Brixtofte bedt ministeren forklare, hvorfor det foreslåede forbud mod omsætningsbaseret kommission også skal gælde allerede indgåede aftaler. Spørgsmålet henviser til, at dette ikke udtrykkeligt fremgår af den politiske aftale bag Spilpakke 1.
Ministeren har i sit svar af 9. november fastholdt regeringens begrundelse: En undtagelse for eksisterende aftaler ville give mulighed for, at den betalingsmodel, som lovforslaget skal begrænse, fortsætter efter reglernes ikrafttræden. Dermed ville de økonomiske incitamenter, der knytter sig til spillernes aktivitet, kunne bestå.
Det er fortsat et lovforslag og ikke gældende ret. Folketinget skal færdigbehandle bestemmelserne, før det kan fastslås, hvordan den endelige lov kommer til at se ud.
Hvad er omsætningsbaseret kommission?
Forslaget handler om betaling til tredjeparter, herunder såkaldte affiliates, hvor kommissionen beregnes ud fra spillernes omsætning eller tab. Det er altså beregningsmetoden for betalingen, der er central for de foreslåede regler.
Et samarbejde mellem en spiludbyder og en ekstern virksomhed er ikke i sig selv omfattet af et generelt forbud. Der er forskel på betaling efter spillernes økonomiske aktivitet og betaling efter andre kriterier. Ministerens tidligere oplysninger peger eksempelvis på, at kommission baseret på antal klik fortsat kan være tilladt.
Derfor er det heller ikke muligt alene ud fra betegnelsen på en samarbejdsaftale at afgøre, om den bliver berørt. Det afhænger af den konkrete betalingsmodel og lovens endelige ordlyd.
Venstre har spurgt om en undtagelse
Marie Brixtofte har også i spørgsmål 13 spurgt, om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag, som undtager eksisterende aftaler fra det foreslåede forbud. Hvis ministeren ikke ønsker at fremsætte forslaget, har hun bedt om teknisk bistand til at udforme et sådant ændringsforslag.
Der er en væsentlig forskel på de to spørgsmål. Spørgsmål 14 handler om begrundelsen for regeringens model. Spørgsmål 13 handler om muligheden for at ændre lovteksten, så eksisterende kontrakter behandles anderledes end fremtidige aftaler.
Det konkrete svar på spørgsmål 13 kunne ikke verificeres ved den seneste gennemgang af Folketingets dokumentvisning. Der gengives derfor hverken ordrette formuleringer eller konklusioner fra dette svar her. De officielle dokumenter kan læses via kildelinkene nederst.
Også relevant for dansk hestevæddeløbssport
Spillelovgivningen er et relevant område for dansk trav- og galopsport, fordi sportens økonomi hænger sammen med spilmarkedet og kommercielle samarbejder. Lovforslaget har imidlertid et bredere sigte end hestespil og er ikke fremlagt som en særskilt regulering af travsportens finansiering.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at forbuddet vil ændre Dansk Hestevæddeløbs økonomiske aftaler eller Bet25’s forpligtelser over for sporten. Det er heller ikke dokumenteret, at lovforslaget omfatter den aftale, som Dansk Hestevæddeløb og Svensk Travsport forhandler om.
Eventuelle konsekvenser for sådanne aftaler kræver en vurdering af de konkrete kontraktvilkår og den endelige lovgivning. Indtil da kan man ikke udlede en bestemt ændring i sportens præmiesummer eller indtægter af ministerens svar.
Flere regler indgår i L 37
Lovforslaget omfatter ikke kun spørgsmålet om kommission. Det indeholder også ændringer vedrørende spilmarkedsføring, tilsyn med det uregulerede spilmarked og kriterier for bøder. Derudover indgår blandt andet nye bestemmelser om landbaseret udbud af spil.
Det samlede forslag behandles af Folketingets Skatteudvalg. Her kan udvalgets spørgsmål, ministerens svar, eventuelle henvendelser og ændringsforslag få betydning for den tekst, Folketinget til sidst skal stemme om.
Det er således ikke nok at læse ministerens svar isoleret som en endelig beslutning. Svaret dokumenterer regeringens standpunkt under udvalgsbehandlingen, men erstatter ikke Folketingets lovbehandling.
Lovforslaget er endnu ikke vedtaget
L 37 blev fremsat den 7. oktober 2026 og førstebehandlet den 22. oktober. Herefter blev lovforslaget henvist til Skatteudvalget, hvor der er stillet en række spørgsmål om både markedsføringsreglerne og de økonomiske konsekvenser.
Den offentliggjorte tidsplan har angivet den 10. november som frist for ministersvar og den 12. november som frist for ændringsforslag. Betænkningsafgivelse er planlagt til den 18. november, andenbehandling til den 24. november og tredjebehandling til den 26. november 2026. Tidsplanen kan ændre sig.
Ministerens svar og officielle dokumenter
Spørgsmål 14 og ministerens svar: Læs ministerens begrundelse for at omfatte eksisterende aftaler.
Spørgsmål 13: Læs spørgsmålet om et muligt ændringsforslag.
Spørgsmål 15: Læs spørgsmålet om skadevirkninger ved eksisterende aftaler.
Folketingets dokumentoversigt: Se samtlige spørgsmål og ministersvar til L 37.
Lovforslaget: Se L 37 og behandlingsforløbet hos Folketinget.
