Ekspert skal belyse drabssag: Ankesagen er i gang
Ekspert skal belyse drabssag: Ankesagen er i gang
Borgarting lagmandsret i Oslo har indledt ankesagen mod den 27-årige travprofil, der tidligere blev idømt 13 års fængsel for et brutalt drab i Frogner.
Forsvaret har indkaldt nye sagkyndige vidner, som skal kaste lys over, hvad der skete den december nat i 2021.
En sag der ryster Norge
Drabet på Frogner har siden december 2021 været genstand for stor opmærksomhed i Norge. Den tiltalte, en ung travprofil i slutningen af 20’erne, blev i byretten dømt til 13 års fængsel samt pålagt at betale 482.000 kroner i erstatning og godtgørelse til den dræbtes familie. Retten beskrev forbrydelsen som særdeles brutal og afviste den tiltaltes forklaring om nødværge.
Ifølge dommen blev offeret gentagne gange slået med et metal-skohorn og knivstukket, mens naboer hørte metalliske lyde og dunk fra lejligheden i de tidlige morgentimer. Et særligt belastende element var, at den tiltalte filmede den døende mand, mens han kom med nedsættende kommentarer og sparkede til ham. Retten vurderede, at dette forværrede de efterladtes belastning.
Ankesagen begynder
Tirsdag begyndte ankesagen i Borgarting lagmandsret. Forsvarsadvokat Øyvind Bratlien har indkaldt tre nye sagkyndige vidner, herunder den britiske retsmediciner Jonathan Whitaker, ekspert i DNA-profilering. Hvad Whitaker konkret skal udtale sig om, ønsker Bratlien ikke at kommentere, før vidnet har afgivet sin forklaring.
– Sagen var ikke tilstrækkeligt belyst i byretten. Vi har engageret eksperter, som forhåbentlig kan bidrage til, at dommen denne gang bliver korrekt, sagde Bratlien til TV 2.
Forsvaret mener, at nye tekniske og retsmedicinske vurderinger kan ændre forståelsen af hændelsesforløbet. Dermed håber man at skabe tvivl om, hvorvidt der var tale om et planlagt og brutalt drab – eller en handling begået i affekt under pressede omstændigheder.
Tiltaltes forklaring
Den tiltalte har fra begyndelsen nægtet sig skyldig i drab. Han hævder, at han handlede i nødværge, efter at være blevet udsat for uønskede seksuelle tilnærmelser og forsøgt tilbageholdt mod sin vilje. Ifølge hans forklaring mistede han besindelsen i situationen og reagerede voldsomt.
Retten i første instans fandt dog ikke hans forklaring troværdig. Dommen lagde vægt på, at volden strakte sig over længere tid, og at den afdøde blev angrebet i sit eget hjem – et sted, hvor han burde have følt sig tryg.
Brutalitet og rus
Selvom drabet blev begået i en tilstand af rus og affekt, vurderede retten, at forbrydelsen var så brutal, at der ikke kunne være tale om et “almindeligt” drab. Straffen blev derfor fastsat til 13 års fængsel – ét år mindre end anklagerens påstand, men stadig markant over normalstraffen for drab i Norge.
Retten fremhævede desuden, at den tiltalte tidligere er dømt for vold, hvilket blev betragtet som en skærpende omstændighed. Samtidig blev det bemærket, at han meldte sig selv til politiet samme formiddag og erkendte de faktiske forhold, hvilket havde betydning for efterforskningens fremdrift.
Eksperternes rolle
Med indkaldelsen af nye sagkyndige vidner forsøger forsvaret nu at skabe et mere nuanceret billede af hændelsen. Jonathan Whitaker, der er internationalt anerkendt for sin ekspertise i DNA-analyser, kan potentielt bidrage med tekniske vurderinger af spor og beviser, som ikke blev tilstrækkeligt belyst i byretten.
Derudover er to andre specialister indkaldt, men deres roller er endnu ikke offentliggjort. Forsvaret håber, at deres forklaringer kan styrke tiltaltes påstand om, at han blev udsat for en truende situation, som udløste hans voldsomme reaktion.
De efterladtes perspektiv
For de efterladte er sagen en fortsat belastning. Den afdøde blev beskrevet som en vellidt mand, og det faktum, at han blev dræbt i sit eget hjem, har gjort tragedien endnu sværere at bære. Videooptagelserne, hvor tiltalte hånede og sparkede til ham, har ifølge retten været en yderligere psykisk belastning for familien.
Erstatningskravet på 482.000 kroner blev fastsat som kompensation for både økonomiske tab og den lidelse, de efterladte har gennemgået.
Et principielt spørgsmål
Ankesagen rejser principielle spørgsmål om, hvordan retten skal vurdere handlinger begået i affekt og under påvirkning af rus. Hvor går grænsen mellem nødværge og overlagt vold? Og hvilken betydning skal tidligere domme have for strafudmålingen?
Eksperternes forklaringer kan vise sig afgørende for, om lagmandsretten fastholder den oprindelige dom eller ændrer straffen.
Vejen frem
Sagen forventes at strække sig over flere uger, hvor både nye vidner og tidligere beviser vil blive gennemgået. Udfaldet vil få betydning ikke blot for den tiltalte og de efterladte, men også for den bredere debat om retssystemets håndtering af sager, hvor rus, affekt og påstået nødværge spiller en central rolle.
For nu er det klart, at ankesagen i Borgarting lagmandsret vil blive fulgt tæt af både medier og offentlighed. Den britiske ekspert Whitakers vidneforklaring kan blive et vendepunkt – eller blot bekræfte byrettens vurdering af, at der var tale om et brutalt drab uden formildende omstændigheder.
Denne skrivelse, er bragt i samarbejde med Trav365.no.
Fotos af
Stein Larsen Trav365.n0
Travet.dk.
[useful_banner_manager banners=13 count=1]
