Jan Friis har rundet sidste års cifre
Jan Friis har rundet sidste års cifre
Jan Friis, har allerede rundet sidste års sejrscifre. Mandag blev det til to trænersejre på hjemmebanen i Skive og dermed er stalden oppe på nu sejre.
Det blev sidste år til syv sejre og forrige år blev det til tre trænersejre. Stalden rundede mandag aften 200.000 kr. ii præmier, men der er fortsat et stykke vej til sidste års cifre på 701.882 kr.

Generationsskifte
Stalden bugner af velafstammede 2 og treåringer, og det er tydeligt at stalden gennem de seneste to år, har gennemgået et større generationsskifte. Stalden tæller netop nu 30 heste.
En stor kontrast fra 2022, hvor stalden blot talte 10 heste. Vi var i samme periode, så heldige at have et fint annoncearbejde med Skive træneren og var dermed med på rejsen.
Jan Friis har flere gange fremhævet familien samt at alle i familien gør en indsats i det daglige.
Sådan gik det til mandag aften:

4. løb – Ideal du Vincent
Det blev Jan Friis-trænede Ideal du Vincent, der vandt med Birger Jørgensen i sulkyen. Undervejs sad den seksårige hest i tredje par indvendigt, hvorfra den kunne angribe via Open Stretch og afgøre til karrierens anden sejr i 1.15,3/1600 meter auto. Andenpladsen gik til Therese Udsen, mens tredjepladsen gik til Jessie.
Ejer: Agroadvice ApS
Opdrætter: Stutteri Vincent
Træner: Jan Friis
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

7. løb – Jeff
Jan Friis fik sin anden trænersejr, mens René Kjær tog sin anden dagssejr, da Jeff kunne skære målstregen først. Det blev til spids fra start til mål for den seksårige hest, der tog årets anden sejr i 1.15,9/2000 meter snore. Andenpladsen gik til J J, mens tredjepladsen gik til Røde Orm.
Ejer: Stald Thy
Træner: Jan Friis
Kusk: René Kjær
Se løbet her.














