Legenden – Varenne fylder 31
Han er måske verdens bedste traver gennem alle tider, blev ligefrem foreslået som italiensk udenrigsminister på højden af sin karriere og er den eneste europæiske traver, der er blevet årets hest i USA. Tillykke med dagen, Varenne!
Franske Jean Pierre Dubois og italieneren Sandro Viani, ejer af stutteriet Allevamento di Zenzalino, havde i 1990’erne seks avlshopper sammen. Da føllene i 1995-årgangen kom, købte Dubois Vianis andel for 10 millioner lire, 5.164 euro, pr. hest. Viani plejede at give alle heste opdrættet på Zenzalino-stutteriet et navn, der sluttede på “z”, men disse seks føl fik andre navne. Én hingst fik navn efter gaden i Paris, hvor den italienske ambassade ligger: Rue de Varenne.
Dubois så talentet, men havde stadig ikke den store tro på Varenne (e Waikiki Beach u Ialmaz e Zebu) som unghest. Da hingsten var 2 år, blev den faktisk solgt. Paolo Bezzecchi havde nemlig budt 150 millioner lire, 77.468 euro, for at købe den, men handlen blev senere annulleret.
Efter en grundig undersøgelse fandt man et potentielt problem hos hesten. Den svenske avlsnævn fandt senere det samme problem: “Röntgen visar avlösta benfragment i inre och yttre bakre delen kotleden höger bak.” Bezzecchi ville med andre ord ikke have 2-åringen, fordi han var bekymret for, at de løse benstumper ville blive en hindring for en karriere.
– Han valgte mig
Hesten trænede imidlertid godt, og debuten i 3-årsløbet Premio Primavalle i Bologna den 4. april er legendarisk. Varenne vandt ikke, men imponerede alligevel voldsomt. Svenske Roger Grundin, som arbejdede for Dubois, fik kuskeansvaret.
Han fandt andet par udvendigt, før hesten fik marchordre ned ad sidste langside. Varenne fløj forbi konkurrenterne, men da Grundin skulle styre ned på inderbanen i svinget, kom galoppen, og hesten blev diskvalificeret. Grundin opfattede ikke, at hesten var diskvalificeret, og satte fart igen. Da fløj Varenne igen af sted i voldsom fart og hentede næsten 30-40 meter ind.
Mange var naturligvis imponerede over fartopvisningen. En af dem var Giampaolo Minnucci, som straks gik hen til stalden for at få hesten nærmere at se på. Italieneren blev slået af øjnene og personligheden, der mødte ham.
– Varenne valgte mig, sagde Minnucci senere om det møde.
Minnucci ønskede med det samme at købe hesten til en af sine hesddddddteejere, Enzo Giordano. Han rådførte sig også med den 25-årige finne Jori Turja, som han arbejdede sammen med. Både Minnucci og Turja kunne meget godt lide hesten, men mærkeligt nok overså de begge, at Varenne er lillebror til den højst middelmådige Tatoz (e Friendly Face) 16,6/EUR 40.823, som de allerede havde i stalden.
– Varenne havde en ældre bror, som var ret gennemsnitlig, men for at være tydelig var de også meget forskellige som typer. Varennes bevægelser og gangart var langt bedre, og det samme gjaldt hans eksteriør, mindes Turja – som husker tydeligt, at mange stadig var skeptiske over for Varenne efter debuten:
– Da vi var der, havde Dubois og Grundin fire 3-åringer til salg. De var ret sikre på, at Voyant (e Cezio Josselyn) 12,2/EUR 112.314 ville blive en stjerne, mens de rangerede Varenne som nummer tre af deres fire heste. Det viste sig, at Voyant blev god, men ikke noget ekstraordinært. Varenne var hurtig, og jeg kunne lide ham.
Vi var alle klar over benfragmentet, og dyrlægerne var uenige om det. Min onkel, som er dyrlæge hjemme i Finland, mente ikke, at det ville genere Varenne, og det viste sig, at han havde helt ret. Under alle omstændigheder var det lidt tilfældigt, at vi endte med Varenne. Men det kunne have set helt anderledes ud, for der var allerede en køber til ham. Den potentielle køber trak sig imidlertid også på grund af en skeptisk dyrlæge.
Til sidst forhandlede Minnucci en pris på 180 millioner lire, 92.962 euro, men så kom en endnu vanskeligere forhandling: at få Giordano til at gå med til handlen. Fem år senere havde Minnucci nemlig overtalt Giordano til at bruge en solid sum penge på storebror Tatoz, en hest, som slet ikke levede op til forventningerne. Giordano var derfor skeptisk over for at bruge endnu flere penge på en hest fra samme søskendeflok, men til sidst blev købet gennemført.
Mange ting at arbejde med
Varenne blev flyttet til Turja, og der gik ikke lang tid, før finnen indså, at købsprisen faktisk var latterligt lav. I sin første start i ny regi pulveriserede Varenne modstanden og vandt i 15,8 – som i 1998 var en særdeles god vindertid for en frisk 3-åring.
– Sejrsmarginen var enorm, han vandt med næsten hele opløbet. Vinder tiden den dag var også hurtigereend sejrstiden i eliteløbet samme dag, og dér forstod jeg virkelig, at Varenne var noget helt særligt. Han gik imidlertid tungt belastet og havde stadig dårlig svingteknik – sandsynligvis fordi han var blevet trænet på lige baner og store franske baner, ikke dårligt doserede italienske travbaner. Heldigvis lærte hesten hurtigt, og i slutningen af karrieren vil jeg sige, at svingteknikken var en af Varennes store forcer.
Vikingen
Efter tre sejre mødte Varenne en strålende Viking Kronos i Gran Premio Nazionale. American Winner-sønnen var stadig suveræn i årgangen, og da Kolgjini vinkede til og satte gang i publikum op mod mål, blev mange i kredsen omkring Varenne provokerede – men ikke Turja.
– Det var da ikke nogen stor ting for mig, og jeg havde jo stor respekt for Kolgjini. Men Minnucci noterede sig det og kopierede gestussen, da vi vandt Derbyet. Varenne var i øvrigt lidt småsyg den dag, vi tabte, og jeg tænkte, at “vi tager Viking Kronos næste gang”. Det gjorde vi også, da de mødtes igen i det italienske Derby.
I det løb kørte Minnucci offensivt som få, nægtede at slippe Viking Kronos til og pulveriserede samtidig løbsrekorden fra 15,1/2100 til 13,3/2100.
Det var sidste gang, han fik lov at vælge
I slutningen af 3-årssæsonen løb Varenne ind i et overraskende nederlag i Gran Premio Orsi Mangelli. Efter sejr i kvalifikationen måtte den italienske stjerne nøjes med en tredjeplads i finalen, bag den canadiskfødte Conway Hall og danske C Tøj Frøkjær. Han fik heller ingen hjælp af egen kusk i sporlodtrækningen.
– Minnucci valgte spor i finalen og tog fjerdesporet. Det var sidste gang, han fik lov at vælge, siger Turja og ler højt, før han tilføjer:
– Det var første gang, Varenne gik to løb på samme dag. Hesten var ikke vant til det, men samtidig må jeg give ros til Conway Hall. Han var bare en frygtelig god traver.
En karriere med højdepunkter
Turja trænede imidlertid godt gennem vinterpausen, og som 4-åring vandt Varenne 14 ud af 14 løb – alle gruppe I- eller gruppe II-løb. Det år slog han også Moni Maker, som året før havde vundet Elitloppet, i Gran Premio delle Nazioni. Hingsten var så dominerende, at han fik kælenavnet, som fulgte ham resten af karrieren: Il Capitano – kaptajnen.
Siden gik det slag i slag med sejre i stort set alle storløb, blandt andet dobbeltsejre i både Elitloppet og Prix d’Amérique, sejr og verdensrekord i amerikanske Breeders Crown – og undervejs blev det til et hav af løbs-, bane-, italienske og verdensrekorder.
Højdepunkterne stod i kø. For Turja, som tidligere havde arbejdet for Olle Goop i Sverige, var det ekstra stort at vende tilbage og vinde Elitloppet to år i træk. Prix d’Amérique var selvfølgelig stort, og det var noget særligt, da Turja fik lov til at tage hesten med “hjem” til Finland for at sætte verdensrekord på Mikkeli.
Et andet højdepunkt var, da hesten satte verdensrekord på The Meadowlands.
– Der var han faktisk skadet. Et par dage før havde han sparket sig en skade og havde et sår. Vi kunne ikke medicinere ham, men det gjorde ikke noget. Varenne var stenhård på den måde og kunne sagtens tåle at løbe med lidt smerte – betydeligt mere end andre heste.
For mange italienere var det også et stort højdepunkt, da Varenne simpelthen knuste Victory Tilly fra dødens i Lotteria-løbet i 2002. Varenne var som Mike Tyson i sine storheds dage og hamrede løs på den svenske stjerne, før han trak fra og vandt sikkert.
– Forud for det løb havde man også ændret det italienske regelsæt, så vallakker kunne starte i Gruppe I-løb – det blev kun gjort for at få den duel med Victory Tilly. Og så gør han det dér. Helt utroligt, mindes Turja.
Udenrigsminister
I 2002, efter sin anden strake sejr i Prix d’Amérique, og efter nogle pinlige episoder med Silvio Berlusconi, foreslog den italienske avis La Stampa ligefrem, at hesten burde blive ny italiensk udenrigsminister… Det blev han ikke, men der er vel ingen tvivl om, at Varenne gjorde mere for italiensk anseelse i udlandet end Berlusconi?
Varenne afsluttede karrieren i efteråret 2022 med 62 første-, 6 anden- og 2 tredjepladser i 73 starter, en rekord på 09,1 og 5.793.058 euro indtjent. Hans indtjening omtales ofte – fejlagtigt – som over seks millioner euro (red. anm.). Kun tre kuske fik chancen i sulkyen: Ud over Grundin og Minnucci fik også Jorma Kontio et enkelt kørselsophold. Det endte, næsten selvfølgelig, med sejr. Finske Iina Rastas var oppasser.
Efter løbskarrieren blev Varenne en hyldet avlshingst på stutteriet Il Grifone i Italien. Han blev italiensk championhingst i 13 år i træk, fra 2010 til og med 2022.
I fjor blev Varenne flyttet til Allevamento LJ i Syditalien for at være tættere på ejeren Giordano. Det blev en kort glæde for italieneren, for Giordano døde ikke længe efter, at hans øjesten var kommet på plads.
Varenne holder dog stadig skruen i vandet. Tirsdag er det 31 år siden, verdensstjernen blev født, og dagen bliver behørigt fejret. Varennes far, Waikiki Beach, nåede næsten at blive 37 år, så det er seje gener, han bærer på: derfor er der gode chancer for, at Varenne også er med næste år. Det håber vi i hvert fald!
Tillykke med dagen, Varenne!
Bragt i samarbejde med Trav365.no
