Dyrevelfærd stopper ponyridning: Ikonisk tradition forsvinder
Dyrevelfærd stopper ponyridning: Ikonisk tradition forsvinder
Dyrevelfærd stopper ponyridning: Ikonisk tradition forsvinder fra Frilandsmuseet.
Efter flere årtier som en fast del af oplevelsen på Frilandsmuseet er det slut med ponyridning. Fra begyndelsen af 2026 udgår aktiviteten helt af museets program, og sidste mulighed for en ridetur var søndag den 21. december 2025. Beslutningen markerer et markant skifte i museets tilgang til dyreoplevelser og er truffet med udgangspunkt i dyrevelfærd, ressourceprioritering og en strategisk udvikling af museets arealer.
En populær aktivitet – men med stigende pres
Ponyridning har i mange år været en af de mest efterspurgte familieaktiviteter på Frilandsmuseet. Særligt i sommermånederne og i skolernes ferier har køerne været lange, og børn har stået forventningsfulde i solen for at få en tur rundt på de historiske stier. Men netop den stigende popularitet har været med til at udløse beslutningen om at stoppe.
Museet oplever generelt voksende besøgstal, og det betyder, at efterspørgslen på ponyridning er blevet vanskelig at forene med hensynet til dyrenes trivsel. Selv med pauser, skiftende ponyer og en erfaren ekstern samarbejdspartner har presset på dyrene været stigende.
Frilandsmuseet understreger, at dyrevelfærd er en grundlæggende værdi, og at museet ikke ønsker at lade en aktivitet vokse sig så stor, at den risikerer at kompromittere ponyernes velbefindende. Derfor har ledelsen valgt at sætte en stopper for ponyridningen, mens aktiviteten stadig fungerer – frem for at lade udviklingen løbe fra rammerne.
Et samarbejde afsluttes
Ponyridningen har gennem mange år været drevet af en ekstern partner, som har stået for både drift, dyrehold og bemanding. Samarbejdet ophørte ved udgangen af 2025, og museet benytter lejligheden til at takke for et langt og loyalt samarbejde, der har givet tusindvis af børn deres første møde med heste.
Beslutningen om at stoppe aktiviteten er ikke udtryk for utilfredshed med samarbejdspartneren, men et strategisk valg om at prioritere anderledes. Museet ønsker at bruge sine ressourcer – både økonomiske, personalemæssige og arealmæssige – på aktiviteter, der i højere grad understøtter museets kernefortælling og dyrevelfærdsmæssige ambitioner.
Markarealerne skal bruges bedre
Et andet centralt argument er ønsket om at udnytte museets markarealer mere hensigtsmæssigt. De grønne områder er en vigtig del af Frilandsmuseets identitet, og de bruges både til formidling, dyrehold og rekreative formål. Ponyridningen krævede faste ruter, indhegninger og logistik, som bandt arealerne op på én bestemt aktivitet.
Ved at frigøre områderne får museet mulighed for at udvikle nye formidlingsgreb, styrke biodiversiteten og skabe mere fleksible rammer for både dyr og gæster. Det er en del af en større strategi, hvor museet ønsker at arbejde mere dynamisk med sine udendørsarealer og skabe oplevelser, der i højere grad afspejler historien om dansk landbrug og kultur.
Fokus flyttes – men dyrene bliver
Selvom ponyridningen stopper, betyder det ikke, at Frilandsmuseet skruer ned for dyreoplevelserne. Tværtimod. Museet fastholder og udvikler aktiviteter, der giver gæsterne indsigt i historiske husdyr og deres betydning for landbruget gennem tiden.
Hestevognskørsel fortsætter som en populær og autentisk oplevelse, hvor gæsterne kan mærke historiens vingesus, mens de triller gennem landskabet bag et spænd af rolige arbejdsheste. Samtidig vil museet fortsat formidle historien om geder, grise, får og andre husdyr, der har spillet en central rolle i dansk landbrugskultur.
Her ligger en vigtig pointe: Frilandsmuseet ønsker at styrke formidlingen af dyrenes historiske funktion frem for at tilbyde aktiviteter, hvor dyr primært bruges som underholdning. Det er en udvikling, der ses på flere kulturinstitutioner, hvor dyrevelfærd og historisk autenticitet vægtes stadig højere.
En beslutning i tråd med tiden
Beslutningen om at stoppe ponyridning er ikke enestående. Flere museer, zoologiske haver og kulturinstitutioner i både Danmark og udlandet har de seneste år revurderet aktiviteter, hvor dyr indgår direkte i publikumsoplevelser. Tendensen går mod mere ansvarlige og bæredygtige løsninger, hvor dyrenes trivsel vægtes højere end publikums efterspørgsel.
I den sammenhæng fremstår Frilandsmuseets beslutning som et naturligt skridt i en bredere bevægelse. Museet positionerer sig som en institution, der tager ansvar – både for sine dyr, sine gæster og sin kulturhistoriske opgave.
Reaktioner fra publikum
Som ved alle ændringer i velkendte traditioner er der delte reaktioner. Mange forældre og bedsteforældre har minder knyttet til ponyridningen og har set frem til at give oplevelsen videre til næste generation. For dem er beslutningen et vemodigt farvel til en ikonisk aktivitet.
Andre roser museet for at tage dyrevelfærd alvorligt og for at prioritere ansvarligt i en tid, hvor kulturinstitutioner står over for både økonomiske og etiske valg. Flere peger på, at museet med sin beslutning viser mod og rettidig omhu.
Fremtiden for dyreformidlingen
Frilandsmuseet lægger ikke skjul på, at beslutningen åbner for nye muligheder. Med flere frie arealer og en klarere strategisk retning kan museet udvikle nye formidlingsformer, der både engagerer publikum og styrker fortællingen om dansk landbrugshistorie.
Det kan være alt fra nye udstillinger og guidede ture til interaktive oplevelser, hvor gæsterne kommer tæt på historien uden at belaste dyrene. Museet har allerede erfaring med at kombinere levende dyr, historiske miljøer og faglig formidling – og den erfaring bliver nu et endnu stærkere fundament for fremtidens aktiviteter.
Kontakt og dialog
Frilandsmuseet opfordrer gæster og samarbejdspartnere til at tage kontakt, hvis de har spørgsmål til beslutningen eller ønsker at vide mere om museets fremtidige planer. Henvendelser kan sendes til postfriland@natmus.dk.
Fotos Billede af Bente Jønsson fra Pixabay
Travet.dk.
