Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Kort nyt fra ind- og udland

Kort nyt fra ind- og udland

Kort nyt fra ind- og udland

Vi giver dig et hurtigt og præcist overblik over dagens vigtigste nyheder – samlet i et kompakt format.

Har du en historie, et tip eller en idé, der kan styrke vores dækning? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi værdsætter kvalificeret input fra både læsere og samarbejdspartnere og tager gerne dialogen, uanset om du ringer eller skriver.

Hvis du ønsker mere information om Travet.dk eller vil i kontakt med redaktionen, kan du ringe på 42 42 94 51 eller sende en mail til Ulrik@Travet.dk.

Har du et læserspørgsmål, besvarer vi det som regel i denne udgivelse – hvis man altså ønsker det.

fb cover

1). Samarbejde til gavn for sporten igen i 2026

I en tid, hvor albuerne er blevet skarpere i mediebranchen, og hvor kampen om klik, eksponering og eksistensberettigelse fylder mere end nogensinde, er det værd at stoppe op og anerkende, når noget går i den modsatte retning.

Derfor betyder samarbejdet mellem Travet.dk og det norske medie Trav365.no mere end blot udveksling af historier. Læs mere her.

2). Eksponering – Dansk Hestevæddeløb og Travet.dk

Travet.dk tog tidligere på ugen kontakt til Dansk Hestevæddeløb med et klart ønske: at styrke eksponeringen af Hestesportens Galla og samtidig give vores læsere den bedst mulige dækning af årets største festdag i dansk hestevæddeløb.

I ugerne op til arrangementet har vi systematisk og målrettet skrevet om samtlige nominerede – ikke blot for at informere, men for at løfte fortællingen om sporten, profilerne og de præstationer, der har formet året.

3). Toptræner på hospitalet

– Har ikke kunnet røre mig siden søndag. Svenske Jörgen Westholm er indlagt på hospitalet med en alvorlig bakterieinfektion. Læs mere her.

Et moderne logo for 1024x683 1

4). Slut – tophingst har bedækket sin sidste hoppe.

Han har været en af Skandinaviens allerbedste avlshingste i mange år, men nu er det slut. Læs mere her.

5). Hingstekatalog fra Ansager.

Kære hoppeejer!

Hjertelig velkommen til vores Hingstekatalog 2026.

I 2026 har vi velafprøvede hingste og nogle af de nyeste spændende hingste fra Europa og Nordamerika. Enkelte af de mest efterspurgte hingste har desværre begrænsede pladser. I er velkommen til at kontakte os, så undersøger vi mulighederne. Læs mere her.

6). ATG-regnskab: Nedgang i Sverige og i Danmark

Det er ikke imponerende, hvis man henholder mod tidligere udmeldinger – Læs mere her.

Har dansk travsport satset på den forkerte “samarbejdspartner” ?

UGLEBJERG MGL7526

7). Trænersejr til Lillian Uglebjerg

På Eskilstuna sejrede Lillian Uglebjerg trænede Rarely Acces for Daniel Olsson. Vi følger op.

8). Vi forsøger at streame og vi er i Aarhus.

Vi streamer både formiddagens og aftenens program live her på Travet.dk.

Første del starter kl. 13.00
Anden del starter kl. 18.20

Vi er samtidig repræsenteret i Aarhus ved Martin Timm Holmstav. Efter de seneste udtalelser i en dansk pdcast, har redaktøren på Travet.dk valgt ikke at deltage i Hestesportens Galla.

9). Jan Friis fortsætter:

Fem trænersejre i 11 starter er facit for Skive træner Jan Friis i 2026.

Skaermbillede 2026 02 13 153704

10. God start for Christian Lindhardt

Christian Lindhardt, har startet hest fem gange i 2026, hvilket er resulteret i tre sejre og to fjerdepladser. Imponerende flot.

11). Det behøver ikke koste det store at få spænding.

Det gik til sidste afdeling, men så heller ikke længere. Vores gangebon til Aarhus rakte til sidste afdeling.

12). Morten Juul kunne glæde sig over en flot vinder i Aarhus.

Pastor Pete leverede en overbevisende indsats og er bestemt værd at holde øje med fremover. I næste uge tager Morten Juul en af sine sjældne ture til Sverige – mon den gode staldform fortsætter der?

DSC 6402 1

Lord Lionel

Jan Friis’ stald fortsætter med at rulle vindere ind. Denne gang var det Lord Lionel, som i hænderne på René Kjær tog karrierens fjerde sejr.

Lord Lionel styrede begivenhederne fra spids og afviste alle angreb. Jesper Olsen leverede en stærk præstation som nummer to med outsideren Jarl, mens Jeppe Juel sikrede tredjepladsen bag Marc Bæk Nielsen-trænede Karla.

Opdr: Niels Jørgen T. Pedersen
Ejer: Stald Thy

Træner: Jan Friis
Kusk: Rene Kjær

Se løbet her.

DSC 6432 1

Kopper Dust

Den Christian Lindhardt-trænede Kopper Dust leverede en imponerende præstation, da hesten sikrede sig sejren med Birger Jørgensen i sulkyen. Løbet blev vundet med samme taktik som i dagens første opgør – føring fra start til mål.

I opløbet trak Kopper Dust fra konkurrenterne og sejrede sikkert foran en stærkt afsluttende Karisma Gardenia. Samtidig viste Hit Me lovende takter og bør noteres som en spændende kandidat til kommende starter.

Opdr: Andrea Müller
Ejer: Ines Gade & Andrea Müller

Træner: Christian Lindhardt
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6453

Pastor Pete

Birger Jørgensen sikrede endnu en sejr i dagens tredje løb. I sulkyen bag den Morten Juul-trænede Pastor Pete leverede han en imponerende præstation, hvor hesten trods en del af løbet som første hest i andet spor viste sin styrke og sejrede overbevisende.

Pastor Pete er virkelig en stærk hest, der denne gang krydsede målstregen foran den længe førende Lisotto, mens Loving Laser var tredje. Sidstnævnte blev dog også bemærket for en flot afslutning, som sikrede Magnus M. Nielsen endnu en top-3-placering.

Opdr: Stable Why Not
Ejer: Team World Wide Trot

Træner: Morten Juul
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6474

Donovan Face

Dagens største spilfavorit, den Adrian Kolgjini-trænede Donovan Face, levede op til forventningerne og skuffede ikke sine mange tilhængere. Sammen med Jeppe Juel tog Donovan Face sin femte sejr i træk.

Jeppe Juel lod løbet sætte sig fra start og kunne se, at flere konkurrenter havde blikket rettet mod fronten. Da tempoet blev dæmpet en smule, slog Jeppe Juel til og kørte resolut til spids.

Herefter var der ingen tvivl om udfaldet. Jeppe Juel og Donovan Face var overlegne og sikrede sejren i tiden 1.16,3/1800 m. Auto. Gertrud Bit tog andenpladsen, mens J C Pilbro sluttede på tredjepladsen.

Opdr: Lutfi Kolgjini A B
Ejer: Karin Walter-Mommert

Træner: Adrian Kolgjini
Kusk: Jeppe Juel

Se løbet her.

DSC 6480

Itsgottobeperfect

Birger Jørgensen fortsætter sin imponerende præstation på hjemmebanen. I dagens 5. løb sikrede han sig endnu en sejr med sin egentrænede hest, Itsgottobeperfect.

Itsgottobeperfect blev kørt roligt fra start, men med en omgang tilbage tog Jørgensen chancen. Han sendte hesten frem til spids, og derfra kunne den elegante traver sikre en overbevisende sejr foran Hurricane P og Kombardo Skov.

Opdr: Michael Lønborg
Ejer: Stald Perfect

Træner: Birger Jørgensen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

DSC 6495

Swan Hill

Johnni Olsen stod for en flot præstation, da han sikrede sejren med Swan Hill, som han selv træner. Med en omgang tilbage blev Swan Hill kørt til spids, og derfra kæmpede den som en sand fighter.

Swan Hill krydsede målstregen som vinder foran Cabo Suroeste og Atlantis.

Opdr: Antonio Somma & Nicolas de Mitri
Ejer: L.Melgaard,J.Olsen & O.T.M.Madse

Træner: Johnni Olsen
Kusk: Johnni Olsen

Se løbet her.

DSC 6501

Marilyn

Anette Uglebjerg viste endnu engang sin store dygtighed, da hun i dagens montéløb sikrede sejren med Marilyn efter et imponerende ridt. Anette Uglebjerg har de seneste år gjort et flot comeback til sporten og fortsætter med at imponere.

Marilyn vandt i tiden 1.17,6/1820 m. Smokin Joe tog andenpladsen, mens Godi Spring med Maia Andersen i sadlen sikrede sig tredjepladsen.

Opdr: Lillian Uglebjerg
Ejer: A. & L. Kvistgaard & N. Gaardsted

Træner:
Rytter: Anette Uglebjerg

Se løbet her.

DSC 6520

Follow Me Now

Dagens afsluttende væddeløb blev vundet af Finn Rasmussen opdrættede Follow Me Now, der sejrede efter en forrygende afslutning.

Follow Me Now sejrede før Flash de Bucy, mens Eyecandy var tredje.

Opdr: Finn Rasmussen
Ejer: M. Fentz & A.B. Madsen

Træner: Monica Fentz
Kusk: Monica Fentz

Se løbet her.

Fotos af Ole Hindby

 

 

2 banner dansk revision skive

banner ansager

 

banner travavl

 

banner marc baek nielsen

 

banner equi

 

banner spring taars

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK