Testet positiv på trænerens medicin
Testet positiv på trænerens medicin
For lidt over et år siden testede den svenske hest Backer TR positiv for et stof, som træneren tog mod forhøjet blodtryk. Det udløste en bøde.

Det var efter et løb på Jägersro den 4. februar sidste år, at Backer TR testede positiv for metoprololsyre, metoprolol og alfa-hydroximetoprolol. Metoprolol er et stof, der primært bruges af mennesker til behandling af forhøjet blodtryk, angina pectoris og hjerterytmeforstyrrelser.
Allerede efter at A-prøven var positiv, udtalte træner Ronny Palm, at kontaminering var den logiske forklaring.
– Stoffet, han har fået i sig, er en blodtryksmedicin, som jeg selv bruger. Det mest sandsynlige er, at jeg har smittet hesten, fordi det er et stof, jeg tager. At jeg har fodret og ikke holdt tilstrækkeligt rent. Svensk Travsport har været hos mig og fået klarlagt det meste. Der er intet at sige til det. Jeg har ikke været renlig nok og holdt orden på tingene. Så må man bare tage straffen, sagde Palm til Travronden dengang.
Nu er dommen faldet. I kendelsen skriver nævnet:
Det er også tydeligt, at boksene ikke rengøres regelmæssigt. Medicinering i kombination med regelmæssig urinering i hesteboksene synes at være den sandsynlige forklaring på den positive dopingtest. På denne baggrund begæres det, at Ronny Palm holdes ansvarlig i henhold til det objektive træneransvar i paragraf 12 f) i antidopingforskriften. Det påstås ikke, at Ronny Palm havde forsæt eller handlede uagtsomt.
Nævnet landede derfor på minimumsbøden: 10.000 svenske kroner. Dommen er ikke retskraftig.
Bragt i samarbejde med Trav365.no.













