Auktion – Vil i være med!
Travet.dk er klar til at afholde auktion d. 15 – 17 maj 2003. Der vil i lighed med vores tidligere auktioner være åbent for heste, udstyr med mere.
Vi kører med landets billigste tilmeldingsgebyr, og vi kan samtidig dokumentere en fin salgsprocent. I forbindelse med vores auktioner, har vi både formået at sælge til Danmark, Norge og Sverige.
I forbindelse med vores auktioner, så laver vi frem mod auktionerne et markedsføringsarbejde. Vi har samarbejde med det norske travmedie Trav365.no, som sikrer opmærksomhed fra det norske.
Vi kører frem mod og under auktionen online markedsføring. Vi har på egen medieplatforme, som følges af mere end 15.000 mennesker op til omtale af auktionen, og vi kommer til at investere i online markedsføring i Sverige, Danmark og Norge på de sociale platforme.
Vi kan fremvise pæne salgsstatistikker på vores tidligere auktioner, og nu også landets billigste tilmeldingsgebyr.

Gode salg
Jeantoutstart (fr) er en fransk 4-åring, som blev solgt på vores auktion i januar måned, og sidenhen er gået i træning hos Jeppe Juel. Denne kan man opleve for første gang i Aalborg på tirsdag.
Bo Jondahl investerede i den franske følhoppe Venise Du Donjon (fr), da denne var med på vores auktion. Her var Bo Jondahl hurtigt ude, og erhvervede sig den billedskønne hoppe, som havde en mindstepris på det næsthøjeste beløb af alle vores auktionsheste.
Hit The Road Jack gik til Norge for 70.000 kr. da denne blev udbudt til salg på vores auktion.
En hest under stor udvikling er løbshesten Faith G K, der har startet fire gange siden auktionen. Her er det blevet til to sejre og to andenpladser.

Vi beder bare om chancen
Vi er repræsenteret på Youtube med eget videomaterialet, vi er repræsenteret på Instagram med eget billedmateriale og vi har nyhedsprofiler på Twitter og Facebook.
Der er dermed foruden onlinemarkedsføring også stor mulighed for at eksponere vores auktioner til et publikum som allerede er travinteresserede.
Vi har et solidt grundlag for også at kunne levere på auktionsdelen. Vi beder blot om chancen for at kunne levere, og vi håber på opbakning fra de danske hesteejere, opdrættere samt de mange danske trænere.
Det er allerede nu muligt at tilmelde sin hest på Ulrik@Travet.dk eller 4242 9451. – Læs mere om vores betingelser og besøg vores spritnye auktionsside her – Klik her.







